Byrådsmedlem på Frederiksberg skifter til Venstre

På Frederiksberg mister Konservative et af sine byrådsmedlemmer, som skifter til Venstre.

Malene Sandfeld skal ikke længere være byrådsmedlem på Frederiksberg for Konservative, men derimod for Venstre. Det oplyser Københavnliv.

Indtil for tre måneder sad hun i byrådet for Konservative, men hun meldte sig ud som følge af politiske uenigheder. Sandfeld mener i dag, at Konservative er rykket for langt mod højre, og at der er mere plads til hende i Venstre. 

"Mine idéer finder liv og gang hos Venstre, hvor der er meget mere mod til forandring. Hvis man ikke vil forandre sig, mens verden buldrer af sted, så risikerer man at sakke bagud," siger Malene Sandfeld til Københavnliv

Sammen med Jan E. Jørgensen (V) udgør Malene Sandfeld nu Venstres byrådsgruppe på to medlemmer. Malene Sandfeld er til daglig folkeskolelærer på Frederiksberg. 

Forrige artikel Thorkild Simonsen er død Thorkild Simonsen er død Næste artikel Det Nationalhistoriske Museum får ny direktør Det Nationalhistoriske Museum får ny direktør