BUPL ansætter ny vicedirektør

Klaus Froberg er ansat som ny vicedirektør på BUPL's forbundskontor.

2. januar havde Klaus Froberg første arbejdsdag som ny vicedirektør på BUPL's forbundskontor, skriver BUPL i en mail til Altinget.

55-årige Klaus Froberg kommer fra en stilling som sekretariatsleder i BUPL Storkøbenhavn, men kommer nu til i fællesskab med direktør Susanne Gerner Nielsen at udgøre direktionen i BUPL's forbundskontor.

"Mit fokus vil være sammen med medarbejderne at løfte de store ambitioner, som BUPL har for medlemmerne og for det pædagogiske fag. BUPL har en dedikeret medlemsskare med store forventninger, som vi hele tiden skal arbejde for at indfri bedst muligt," siger den nye vicedirektør.

Klaus Froberg er uddannet socialpædagog, men har også en masteruddannelse fra CBS og en konsulentuddannelse.

Forrige artikel FN udpeger KU-professor - skal undersøge verdensmålene Næste artikel Radikale vælger spidskandidat i Vesthimmerland