"Bullshit" og "sjusket": Biologer anklager Danmarks Statistik og 2030-panelet for at tegne rosenrødt billede af dansk natur

"Det løgn, det her. Hold kæft, mand."

Biolog Morten D. D. Hansen er ikke imponeret over den statusrapport, 2030-panelet og Danmarks Statistik netop har udgivet.

"Det er simpelthen bare greenwashing. Jeg kan ikke sige andet," siger Morten D. D. Hansen, der også er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.

2030-panelet, der er nedsat for at rådgive politikerne om verdensmål, udgav sammen med Danmarks Statistik tidligere i januar sin første rapport, som gør status over Danmarks implementering af fem af FN's 17 verdensmål.

Et af de udvalgte mål er nummer 15, Livet på land, der handler om at genoprette økosystemer, fremme bæredygtig skovbrug og stoppe tab af biodiversitet. Og her tegner rapporten et misvisende billede af biodiversiteten i Danmark, som har fået anklager om greenwashing til at fyge. 

"Vi er slet ikke nærheden af at være på the right track på nogen af de mål," siger Morten D. D. Hansen. 

Kæft, en gang bullshit. Hvis det er standarden for afrapportering, er verdensmålene da til at lukke lige op & skide i. #dkpol https://t.co/N2k2NFGKob

— Morten DD (@MortenDDHansen) January 18, 2023

Altinget har forelagt rapporten for en stribe biologer, herunder flere, der har blandet sig i debatten om rapporten på Twitter. Blandt sidstnævnte er Morten D. D. Hansen, der under et timelangt opkald bliver stadigt mere ophidset i den anden ende af røret.

"Det er jo skovsminkesagen om igen," siger Morten D. D. Hansen med henvisning til sagen fra 2007, hvor daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) stik mod forskeres vurderinger indberettede til EU, at danske skove var i "gunstig" tilstand.

Forkerte målepunkter

Greenwashing-anklagerne er til dels rettet mod et kapitel, hvor Danmarks Statistik refererer Sustainable Development Report, der hvert år udgives af FN-initiativet Sustainable Development Solutions Network. Ud fra en trafiklysmodel giver rapporten Danmark grøn karakter på fire ud af fem målepunkter, hvilket i sig selv undrer biologerne.

Ifølge Danmarks Statistik er Sustainable Development Report en "relevant kilde". Den danske statusrapport forholder sig ikke til de konkrete vurderinger i den internationale rapport, lyder det fra afdelingsdirektør Niels Ploug.

Men kritikken er også rettet mod de målepunkter, Danmarks Statistik har udvalgt og bruger i rapporten til at vise, hvordan det går med målet om livet på land i en dansk kontekst.

Ifølge biologerne går Danmarks Statistik allerede galt i byen ved første delmål, Bevar og genopret økosystemer på land og i ferskvand.

Her viser rapporten, at ni procent af Danmarks areal består af såkaldte Natura 2000-områder ifølge tal fra 2018.

"Men det er ikke nogen god indikator, fordi naturen er dårligt beskyttet i Natura 2000-områder," siger Rasmus Ejrnæs, biolog og seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Han bliver bakket op af Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet og biodiversitetsprofessor på Aarhus Universitet.

"Det er velkendt, at en del af Natura 2000-områderne ikke har et tilstrækkeligt naturindhold, og ikke bidrager til at opretholde biodiversiteten på lang sigt," siger hun.

Brug international nationalparkstandard

Ifølge Morten D. D. Hansen kan Natura 2000 ikke bruges til noget, fordi områderne også omfatter eksempelvis landbrug, og naturen i områderne har "ugunstige forhold".

"I stedet burde man måle areal, hvor de naturlige processer entydigt er førsteprioritet," siger han.

Konkret kunne man måle nationalparker med den såkaldte IUCN kategori 2-certificering, som eksempelvis naturnationalparkerne Gribskov og Fussingø har, mener Morten D. D. Hansen.

Ifølge Niels Ploug fra Danmarks Statistik er alle målepunkterne lavet "på baggrund af en omfattende høringsproces og interessentanalyse i 2019 og 2020," lyder det. Det var i den forbindelse, at Natura 2000 blev valgt som målepunkt, også fordi det skulle leve op til en række kriterier "herunder også tilstedeværelse af en løbende datakilde," lyder det.

Biodiversitetsrådet: Ikke super grundigt

Over en bred kam undrer biologerne sig over de datakilder, Danmarks Statistik bruger i rapporten.

"Det er sjusket og overfladisk lavet, når det gælder biodiversitet," siger Rasmus Ejrnæs.

"Vi har et nationalt overvågningsprogram, der har til formål at rapportere til EU, og der ligger en rapport om bevaringsstatus fra 2019. Den har de ikke engang fundet," siger Rasmus Ejrnæs.

Flere biologer undrer sig også over, at Biodiversitetsrådets rapport fra efteråret 2022 ikke er nævnt.

Til det svarer Niels Ploug:

"Biodiversitetsrådets rapport havde selvfølgelig været oplagt at nævne, og der er ikke en særlig grund til, at denne ikke er nævnt i Statusrapporten. Statusrapporten viser også, at biodiversiteten er udfordret," lyder det. 

Hos Biodiversitetsrådet mener Signe Normand heller ikke, at verdensmålsrapporten er "super grundigt" lavet.

"Det er selvfølgelig vigtigt at sætte nogle målepunkter og måle på dem. Men de data og målepunkter, de udvælger, dem ville en fagperson ikke umiddelbart have valgt," siger Signe Normand.

For eksempel kan man ikke bruge Rødlisten over truede arter til at beskrive udviklingen i truede arter, som rapporten gør.

"Rødlisten er baseret på ekspertvurderinger, og det er ikke muligt at sammenligne over tid, som de gør i rapporten," siger Signe Normand.

Er du enig i, at rapporten greenwasher?

"Rapporten giver i hvert fald ikke et fagligt velbegrundet billede af tilstanden for dansk biodiversitet," siger hun.

Giver den et retvisende billede af, hvordan det går med mål 15 om livet på land?

"Nej, det gør den ikke. Den nævner jo nogle steder, at det går dårligt, men det mangler at blive underbygget. Der mangler den grundige faglighed," siger hun.

Rasmus Ejrnæs mener ligesom Morten D. D. Hansen, at rapporten grønvasker.

"Men samtidig er rapporten også selvmodsigende. Der er lidt på den ene side og lidt på den anden side," siger Rasmus Ejrnæs.

Rapporten understreger flere steder biodiversitetskrisens alvor. Et af afsnittene om mål 15 begynder eksempelvis med, at mennesker i de seneste har har "fået biodiversiteten til at falde hurtigere end på noget andet tidspunkt i historien."

Dårlig for verdensmålene

For både Morten D. D. Hansen og Rasmus Ejrnæs giver rapporten anledning bekymring om den måde, verdensmålene bliver brugt på.

"Der er håb derude, hvis man gør de rigtige ting. Men hvis det ender med det her, så fjerner det legitimiteten fra hele SDG-arbejdet (Sustainable Development Goals, red.), som jo ellers er ret fornuftigt for virksomheder og mange andre," siger Morten D.D. Hansen.

Han bakkes op af Rasmus Ejrnæs.

"Verdensmålene jo ikke er noget værd, hvis ikke man tager dem alvorligt. Hvis ikke man tør at se udfordringerne med livet på land, så kommer man heller ikke i mål," siger Rasmus Ejrnæs.

2030-panelet er "ikke uenig" i kritiken

Hos 2030-panelet, der har bestilt rapporten hos Danmarks Statistik, er formand Sara Krüger Falk "ikke uenig" i kritikken.

"Vi er godt klar over, at der er nogle udfordringer med målepunkterne, og dem tager vi alvorligt," siger Sara Krüger Falk, der til daglig er direktør i Global Compact Network Denmark.

"Vi arbejder også på at få genbesøgt og opdateret nogle af indikatorerne," siger hun.

Hvordan har du det med at blive anklaget for greenwashing?

"Jeg synes ikke jeg greenwasher på nogen måde. Jeg føler mig ikke ramt. Vi inviterer netop til en dialog omkring, hvordan vi når det her," siger Sara Krüger Falk.

Danmarks Statistik overrasket

Hos Danmarks Statistik er Niels Ploug først og fremmest "overrasket" over beskyldningerne om greenwashing.

"Jeg synes, at vi relativt klart skriver, at der er en biodiversitetsudfordring. Det står direkte i teksten," siger han.

"Man skal være opmærksom på, at både de globale indikatorer og Vores mål (de danske målepunkter, som er brugt i rapporten, red.) er skabt i nogle processer, man måske ikke ville kalde akademiske," siger han.

Da målene blev skabt i 2019-2020, var en del af arbejdet udliciteret til revisionsfirmaet Deloitte, der tog imod flere tusinde input fra virksomheder, forskere, organisationer og borgere.

Derfor ærger Niels Ploug sig over, at kritikken ikke er kommet i løbet af de tre måneder, hvor alle var inviteret til at komme med feedback til de danske målepunkter, inden de blev vedtaget.

"Men nu har vi i hvert fald hørt kritikken," siger han.

Dialogkaffe

Niels Ploug understreger, at det er 2030-panelet, der skal sætte arbejdet i gang, men åbner for at eksempelvis erstatte Natura 2000-opgørelserne med en arealberegning af IUCN 2-nationalparker.

"Hvis det nu var sådan, at der var bred enighed om, at det var et godt målepunkt, så kan det ikke udelukkes, at man tog et af dem ud og puttede et andet ind," siger Niels Ploug.

Skal det tolkes sådan, at kritikere som Morten D.D. Hansen og Rasmus Ejrnæs bliver inviteret til kaffe?

"Hvordan revisionen kommer til at foregå, må du tale med Sara Krüger Falk fra 2030-panelet om," siger Niels Ploug.

Sara Krüger Falk siger ja med det samme.

"Jeg vil da gerne drikke kaffe med dem. De har jo heller ikke læst vores anbefalinger, så dem kan de høre om," siger hun med henvisning til, at panelet blandt andet opfordrer regeringen til at lave en handlingsplan for biodiversitet.

"Det handler jo om, at vi har en udfordring, vi skal adressere. Vi vil gerne finde målepunkter, som kan skabe dialog og føre til handling i Danmark," siger Sara Krüger Falk.

Altinget fanger Morten D. D. Hansen igen, mens han kører bil og har telefonen på håndfri.

"Når det kommer til naturen, så er jeg villig til at gøre mange krumspring. Så selvfølgelig ja," siger han.

Både Signe Normand og Rasmus Ejrnæs er også klar på kaffe. 

"Det er jo et godt initiativ, også selvom man ikke når I mål første gang," siger Signe Normand.

{{toplink}}

raun@altinget.dk