Brexit-toldudspil kaldes politisk ønsketænkning

BREXIT: Storbritannien har offentliggjort sin ønskeliste til et såkaldt friktionsløst toldsamarbejde med EU-landene efter Brexit. Politisk ønsketænkning, lyder vurderingen.

BRUXELLES: Man kan ikke være halvt gravid. Cirka sådan kan reaktionerne opsummeres på den britiske regerings ønske om et fortsat sømløst toldsamarbejde med EU-landene, når de i kølvandet på en britisk exit fra EU-samarbejdet ikke længere ønsker at være en del af EU’s toldunion.

Udspillet, der kom tirsdag, er det første af 12 såkaldte positionspapirer, der skal lægge den britiske linje i forhandlingerne om Storbritanniens retræte fra EU-samarbejdet. Det afsøger, hvordan toldkontrollen mellem EU-landene og Storbritannien kan holdes på et minimum efter Brexit, og hvordan det kan undgås at genskabe fysiske barrierer mellem Irland og Nordirland, der fremover vil være EU’s ydre grænse.

”Vi søger en ny toldmodel, som sikrer, at handlen mellem Storbritannien og EU forbliver så friktionsløs som muligt og tillader os at skabe nye handelsrelationer med vores partnere i Europa og i resten af verden,” siger den britiske minister for international handel, Liam Fox.

To modeller
Briterne spiller ud med to forskellige modeller, som vil kræve det, de selv beskriver som ”en innovativ og uprøvet tilgang” til gældende toldregler. Herunder løsninger, som endnu ikke er opfundet.

Den første model indebærer det, de beskriver som ”et højst strømlinet toldarrangement” mellem dem og Unionen, der via tekniske løsninger, gensidig anerkendelse og udvikling af nye og innovative kontrolforanstaltninger skal minimere behovet for fysisk kontrol mellem parterne.

Den anden model er et såkaldt toldpartnerskab med EU. Her vil briterne beholde EU’s toldregler og tariffer, hvad angår varer til og fra Unionen, for dermed helt at fjerne behovet for toldkontrol. Til gengæld vil varer kun tiltænkt det britiske marked eller tredjelande operere under et andet regime med sine egner regler og toldsatser.

Urealistisk politisk ønsketænkning
På ønskelisten er også en overgangsordning, så briterne forbliver under de gældende toldunionsregler efter 1. april 2019, hvor de efter planen forlader Unionen, og frem til, at et nyt toldregime er på plads.

”De vil gerne blæse og have mel i munden. Det er urealistisk politisk ønsketænkning,” siger lektor Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i EU’s handelspolitik ved Københavns Universitet.

Han erklærer sig ”meget skeptisk” over for både overgangsmodellen og over for de to bud på et fremtidigt toldsamarbejde.

”Briterne lader, som om de kan fortsætte med at høste fordelene ved det indre marked, uden at de skal leve op til alle de kontrolkrav, der eksisterer, og at man kan opfinde en ny teknologi og administrere told og grænser på en hel ny måde, som er meget lettere. Men hvis det var så let, så havde man jo nok gjort det andre steder også,” siger EU-lektoren.

Én ting ad gangen
Fra EU-Kommissionens side gentog en talsmand tirsdag det, som EU’s chefforhandler, Michel Barnier, har påpeget tidligere. Nemlig at der slet ikke vil blive taget hul på det fremtidige forhold mellem de to parter for eksempel på toldområdet, før der er sket fremskridt på forhandlingerne om praktikken omkring briternes udtræden af EU-samarbejdet.

Samtidig gjorde talsmanden det klart, at ”friktionsløs handel” ikke er en mulighed uden for det indre marked og toldunionen.

Læs hele artiklen med reaktioner fra blandt andet DI og Landbrug & Fødevarer på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Ordfører-rokade: Alternativet skifter ud på magtfulde poster Ordfører-rokade: Alternativet skifter ud på magtfulde poster Næste artikel Hård kritik af ministerium: Her er Rigsrevisionens konklusioner Hård kritik af ministerium: Her er Rigsrevisionens konklusioner