Boganmeldelse: Journalisten fra Kongekabale er blevet et helt menneske

ANMELDELSE: Ny politisk thriller rammer mange af tidens politiske skandaler på kornet. Men det er især i tegningen af hovedpersonen, at Niels Krause-Kjærs roman løfter sig.

Altingets vurdering: 5/6

For et par år siden dukkede en notits op i flere danske aviser. I Schweiz havde et muslimsk par fået afslag på statsborgerskab, fordi de havde nægtet at trykke hånd med personer af det modsatte køn.

Få uger senere var idéen blevet en mærkesag for den danske regering. I dag er det skrevet ind i loven, at man skal give hånd for at blive dansker.

I Niels Krause-Kjærs nye politiske thriller blæser en ny idé hen over Europa: Fodboldspillerne på landsholdet bør være nationalfødte. Altså have været danskere fra fødslen. Og måske burde samme regel gælde for politikere i Folketinget, og hvorfor egentlig ikke også i kommunerne?

Forslaget begynder på den yderste højrefløj, men det skaber også ravage i det liberale parti, der sidder på regeringsmagten. Og da den garvede statsminister Enevoldsen tøver med at bakke op – og oven i købet heller ikke vil være med til at indføre en ny nationaldag – begynder et oprør fra hans egne at ulme.

Velkommen til den seneste politiske thriller fra Niels Krause-Kjær – og velkommen til den bedste af hans foreløbig tre bøger om journalist Ulrik Torp.

Torp træder i karakter
I ’Kongekabale’ fra 2000 blev den unge journalist også viklet ind i en magtkamp, dengang med datidens store spøgelse, spindoktoren, i en central rolle.

I ’Mørkeland’ fra 2019 måtte en forvirret Torp se sit job forsvinde, og de gode blev de onde i et lidt svagt plot.

Denne gang træder Ulrik Torp for alvor i karakter som romanfigur, og plottet bevæger sig nogle gange skræmmende tæt på virkeligheden.

Det gælder ikke mindst det indbyggede drama i efterretningstjenesterne, hvor en stor hemmelighed truer med at forrykke magtbalancen i dansk politik. Gad vide om den hjemsendte FE-chef Lars Findsen læser med?

Læg dertil nogle mystiske hackere med forbindelse til russiske troldefabrikker og anvendelsen af den mest moderne teknologi til at plante falske nyheder i sociale medier. 

Men det er først og sidst Ulrik Torp, der får romanen til at leve.

Rammer tidsånden 
På sin vis er han lidt af en kliché: en afdanket journalist, der bevæger sig på kanten af fattigdom og kun holder kreditorerne fra døren ved hjælp af en lind strøm af nekrologer – noget af det lavest rangerende stof i det journalistiske hierarki.

Men Ulrik Torp er blevet et menneske, man kan mærke. Uperfekt, lidt irriterende og kontrær. Men også med et knivskarpt blik for, hvilke lunkne kompromisser andre har accepteret for en mere strømlinet karriere end ham selv.

Det er især i Torps indre monolog, at tidsånden bliver spiddet og ramt på kornet.

Så lever man med, at hans to nærmeste hjælpere også er taget fra klichebunken: en betjent med adgang til alle de rigtige databaser og en frygtløs, ung kvindelig datanørd. Tak, Stieg Larsson.

I ’Fandens Forår’ er Ulrik Torps 17 år gamle VW Polo tæt på at give op. Lige som Torp selv trænger den til et nyt batteri. Det køber han lige om lidt. Senest i morgen. I mellemtiden parkerer han helst på en bakketop, så bilen kan trilles i gang – hvis den da ikke får et venligt skub af et par højreradikale eller andre kilder, han møder på vejen.

Jeg håber, han får skiftet det batteri, inden han igen skal opklare en beskidt magtkamp i dansk politik.

Niels Krause-Kjær: Fandens Forår, Lindhardt og Ringhof, 300 sider, er udkommet

Forrige artikel Boganmeldelse: Når #Metoo bliver til menneskejagt Boganmeldelse: Når #Metoo bliver til menneskejagt Næste artikel Boganmeldelse: En visionær ener i dansk og europæisk politik Boganmeldelse: En visionær ener i dansk og europæisk politik