Fødevarekrise: Bør man sætte klimakampen på pause i krig?

Fødevareminister Rasmus Prehn kalder forslaget for "gammeldags tænkning", mens flere EU-lande hælder mere til rettidig omhu. I dagens Ajour ser vi på EU-landes forslag om at sætte klimatiltag i landbruget på pause – for at undgå den fødevarekrise, som lurer med krigen i Ukraine.

Flere EU-lande foreslår at sætte klimatiltag i landbruget på pause, mens der er krig i Ukraine.

Frygten er, at der kan opstå en fødevarekrise, fordi Ukraine og Rusland er nogle af de største eksportører af blandt andet kornprodukter i verden. Og ved at lempe på klimatiltag, mener EU-landene, at man kan komme sådan en krise i møde.

Man er især bange for en fødevaremangel i udviklingslande, som i forvejen er hårdt ramt økonomisk efter coronakrisen, men også fødevarepriserne for danske forbrugere kan stige.

Men fødevareminister Rasmus Prehn (S) kalder forslaget for "gammeldags tænkning". Han synes i stedet, man bør skrue op for opfindsomheden og bruge krisen til at sætte et ekstra skub under den grønne omstilling.

I dagens afsnit af Altinget Ajour forklarer fødevareredaktør, Andreas Arp, de to sider af sagen – for giver det mening at gå på kompromis med klimakampen i krig, fordi man frygter en fødevarekrise?

Lyt med øverst i artiklen eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.

{{toplink}}

Forrige artikel Holstein: 'Ukrainerloven' er bygget på forventningen om god integration Holstein: 'Ukrainerloven' er bygget på forventningen om god integration Næste artikel Der er kommet skred i Europas nye regler for ligestilling mellem kvinder og mænd Der er kommet skred i Europas nye regler for ligestilling mellem kvinder og mænd