Bødskov underskriver erklæring om grønt samarbejde med USA

Forståelseserklæringen skal fremme grøn vækst og og forbedre danske virksomheders muligheder i USA. "Det er godt nyt for klimaet og for de danske virksomheder og for danske arbejdspladser," mener ministeren, der netop har underskrevet erklæringen. 

Danmark og USA har samlet landenes ambitioner om at fremme den grønne omstilling i en erklæring, der skal fremme danske virksomheders muligheder i USA.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er tirsdag tilstede på SelectUSA Investment Summit-konferencen i Maryland nær Washington, hvor han sammen med den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, netop har sat sin signatur på aftalen, som landene indgik i slutningen af januar.

Den grønne samarbejde er formaliseret i en forståelseserklæring på to sider, som blandt andet består i at styrke og intensivere samarbejdet både inden for vindenergi og om at forbedre dialogen mellem virksomheder og de amerikanske stater for mere effektivt at kunne levere og fremstille grønne teknologier.

"Den fælles erklæring med USA betyder, at begge lande kan bidrage til en større grøn industri – og det er godt nyt for klimaet og for de danske virksomheder og for danske arbejdspladser," lyder det fra erhvervsministeren.

Aftalen indeholder ingen formelle eller juridiske forpligtelser mellem landene. 

{{toplink}}

Amerikanske virksomheder kommer til Danmark

Til efteråret inviterer Danmark amerikanske virksomheder til landet som led i aftalen, som Morten Bødskov for nyligt fortalte til Altinget.

"Når USA er Danmarks største eksportmarked, er det jo ikke kun på det grønne, at der er et stort samarbejde. Men i første omgang er det inden for det grønne, life science og andre store sektorer som forsvarsindustrien og shipping-industrien," lød det i den forbindelse ministeren, der tilføjede:

"Der, hvor Danmark har sine styrkepositioner, vil man se, at der vil komme amerikanske virksomheder, fordi der i forvejen er et tæt samarbejde og dermed mulighed for at styrke det yderligere."

"Erhvervspolitik er blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik"

Den anspændte verdenssituation betyder også, at rammerne for åbne markeder og global samhandel er fundamentalt ændret, mener ministeren. Derfor er det vigtigt, at søge dialog og samarbejde, uddyber han.

”Den aktuelle geopolitiske situation med krig i Europa og spændinger mellem USA og Kina betyder, at erhvervspolitik er blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik," lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Han bakkes op af Alan Leventhal.

”De udfordringer, som verden står over for i dag, fra sikkerhedstrusler til virkningerne af klimaændringer, kan kun løses, hvis vi arbejder sammen. USA og Danmark har et langvarigt partnerskab, der strækker sig over mere end 220 år," lyder det fra den amerikanske ambassadør, der fortsætter: 

"Denne forståelseserklæring er en naturlig forlængelse af vores handels- og investeringsforhold og viser, hvordan vores to lande yderligere vil støtte den grønne omstilling for succesfuldt at nå vores ambitiøse klimamål og åbne investeringsmuligheder på begge sider af Atlanten."

{{toplink}}

,

Forrige artikel Tidligere forsvarsminister stopper som direktør i Dansk Erhverv Tidligere forsvarsminister stopper som direktør i Dansk Erhverv Næste artikel Jacob Mark: At droppe 10. klasse er en tosset skrivebordsløsning Jacob Mark: At droppe 10. klasse er en tosset skrivebordsløsning