Bodil Kornbek ny formand for DepressionsForeningen

DepressionsForeningen valgte lørdag 6. april Bodil Kornbek til ny formand på foreningens årlige generalforsamling.

Bodil Kornbek kommer med en stor erfaring indenfor arbejdet med det frivillige sociale arbejde og med udsatte grupper. Udover at sidde i Lyngby-Taarbæk Kommunes Social- og sundhedsudvalg, har hun i en årrække beskæftiget sig med handlede kvinder som bestyrelsesformand for Reden International. "Jeg er meget ydmyg overfor opgaven, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for DepressionsForeningen. Det er en ambitiøs forening, der er i en yderst positiv udvikling," siger Bodil Kornbek i en pressemeddelelse og fortsætter: "Det er vigtigt, at vi som samfund åbent forholder os til mennesker, som lider af depression, angst eller anden psykisk sygdom. Jo større åbenhed og viden desto nemmere bliver det for den enkelte at leve med sin sygdom. Desuden bliver det også nemmere for samfundet at se de ressourcer, den enkelte har, i stedet for alene at se sygdommen."
Forrige artikel DR har udnævnt etikchef Næste artikel Søren Gregersen skifter fra Finansministeriet til Københavns Kommune