Bo Smith: Intet odiøst i Ammitzbølls ordre til embedsmænd

Det er inden for skiven, at økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har fået sit embedsværk til at bruge måneder på at regne på 49 politiske forslag, som stammer fra ministerens eget parti Liberal Alliance.

Også selv om embedsmænd ifølge reglerne ikke må hjælpe ministre med partipolitisk arbejde.

Det siger tidligere formand for det uafhængige udvalg, som Djøf nedsatte i 2014 til at undersøge forholdet mellem ministre og embedsfolk, Bo Smith.

"Jeg mener, at en minister kan bede embedsmænd regne på, jeg har nær sagt, alle de idéer og forslag, en minister ønsker at behandle. Det kan ikke være sådan, at det er embedsmændene, der skal vurdere, om det nu også er regeringens politik, eller om det er noget, ministeren kun får regnet på, fordi han vil bruge det i en senere valgkamp," siger Bo Smith, som er tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet og i dag chefforhandler i Styrelsen for Forskning og Innovation.

De 49 forslag, som folkene i Økonomi- og Indenrigsministeriet er blevet sat til at regne på, er ikke en del af et fælles regeringsoplæg, og mange af dem ligger uden for Simon Emil Ammitzbøll-Billes eget ministerområde.

Ministeren vil ikke afvise, at forslagene kan indgå i den 2030-plan, som Liberal Alliance har bebudet - altså et partipolitisk udspil.

Det skrev Politiken onsdag på baggrund af lækkede dokumenter, som også Altinget og Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Sagen har vakt kritik fra oppositionen, hvor også støttepartiet DF har kaldt sagen "alvorlig" og anklager ministeren for misbrug af sit embedsværk. Enhedslisten har nu kaldt Simon Emil Ammitzbøll-Bille i samråd.

Grænsen går, når valget bliver udskrevet
Men den tidligere formand for Bo Smith-udvalget er på ingen måde forarget.

"Det må være sådan, at en minister kan sige til sine embedsmænd: Jeg har en række forslag - hvor han så måtte have dem fra, er sådan set sagen uvedkommende – og dem vil jeg gerne have, at I belyser for mig."

Hvor går grænsen så?

"I det danske system er det jo sådan, at i det øjeblik, der er udskrevet valg, indtræder et nyt sæt regler, og ministeren kan ikke længere bede sine embedsmænd regne på noget som helst."

"Men indtil da mener jeg, at en minister kan bede embedsmændene belyse, regne på og analysere, hvad han måtte ønske," siger Bo Smith.

Han mener, at "det vigtige i en sag som denne ikke er, om ministeren kan bede dem om at regne på tingene".

"Det vigtige er, at han ikke kan bede om, hvad resultatet af beregningerne skal være," siger Bo Smith.

Det er partipolitik, hvis ministeren selv siger det
Ammitzbøll-Bille har bedt embedsmændene regne på forslag, som måske skal bruges i hans eget partis kommende valgkamp. Og der står jo i retningslinjerne, at embedsfolkene som udgangspunkt ikke må hjælpe med partipolitiske aktiviteter?

"Hvis det er åbenlyst, at det er til brug for partipolitiske aktiviteter... hvis Simon Emil for eksempel havde sagt til sine embedsmænd: Jeg vil gerne have, at I udarbejder en analyse af de her 49 forslag, for det skal jeg bruge i en valgkamp, så mener jeg, at embedsmændene skulle have sagt: Det kan vi ikke hjælpe dig med."

"Men hvis han siger: 'De her forslag interesserer mig som minister og som medlem af en koalitionsregering, som løbende skal formulere sin politik; kan I ikke regne på dem,' så mener jeg, at de skal sige ja."

"Hvis han så senere i en valgkamp går ud og bruger de beregninger, er det sådan set helt legitimt," siger Bo Smith.

Giv ikke embedsmændene vetoret
Den tidligere top-embedsmand giver altså ministrene meget vide rammer for at bruge deres embedsværk. Han mener, der vil være større principielle problemer i at snævre det ind.

"Hvis man havde et princip om, at embedsmændene selv kunne bestemme, at det her, tror vi, er til brug for en valgkamp, og i øvrigt tror vi ikke på, at det nogensinde bliver regeringens politik, så giver man jo embedsmændene en vetoret i forhold til at bistå deres minister, som jeg mener er både demokratisk helt uacceptabel og i praksis helt umulig at håndtere," siger Bo Smith.

"Vores system bygger jo på den grundlæggende præmis, at embedsmændene er der for at bistå den minister, de har på et hvilket som helst tidspunkt. Og det princip er meget vigtigt at holde fast i," siger han og understreger, at de syv centrale pligter (se boksen til højre) også er vigtige.

"Men derudover må der ikke være nogle elastiske muligheder for, at embedsmændene kan lade være med at hjælpe deres minister. Det ville være helt uholdbart," mener Bo Smith.

Han peger i øvrigt på, at oppositionen også kan få regnet på egne politiske forslag gennem folketingsspørgsmål til ministre.

Må gerne regne på forslag uden for eget område
En del af kritikken mod Simon Emil Ammitzbøll-Bille har også gået på, at de fleste af de 49 forslag, han har bedt sit ministerium regne på, ligger uden for hans eget ministerområde. De handler blandt andet om at skære i dagpengeperioden, forkorte barslen og fjerne SU på kandidatuddannelser.

Men heller ikke her ser Bo Smith noget problem.

"Når man er minister har man tværgående funktioner, og så kan han bede sit apparat om at regne på forslag på tværs af regeringen," siger han.

Og Ammitzbøll-Billes plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg gør det ifølge Bo Smiths vurdering "helt selvfølgeligt", at han kan bede sine embedsmænd om at regne på noget, der ligger ud over hans eget ressort.

"Det er jo der, man diskuterer på tværs af regeringen, hvad man skal," siger han.

Professor: Ammitzbøll går meget langt
Flere eksperter har i andre medier vurderet, at økonomi- og indenrigsministeren er gået over grænsen. Men professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen dømmer – ligesom Bo Smith – Ammitzbølls bold inde. 

"Det primære er, at Ammitzbølls anmodning er inden for grænserne af spillereglerne. Der er et klart kriterium i denne sag: Er der udskrevet valg eller ikke? Og det er der mig bekendt ikke," siger han i en skriftlig kommentar.

Grønnegaard mener dog, at ministeren spiller til stregerne.

"Det sekundære er, at Ammitzbøll og hans parti går meget langt i deres bestræbelse på at få embedsværkets bistand til deres programmatiske partiarbejde. Men det er svært at se, hvordan man undgår det. Offentlighed er det bedste middel," lyder vurderingen fra professoren, som derfor hilser debatten om den konkrete sag velkommen.

Jørgen Grønnegaard Christensen sad i 2004 med i et udvalg, som udformede retningslinjer for embedsmænds bistand til ministre. Han sad også med i Bo Smith-udvalget (se boksen til højre).

"Det har han ret til"
Men ét er fortolkning af reglerne, og hvor langt man kan gå uden at gøre noget ulovligt.

Hvad er Bo Smiths personlige holdning til, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille beder om så vidtgående bistand fra sit embedsværk?

"Min holdning er, at det har han ret til, og det er ham selv, der bestemmer, at han vil have det. Og det ser jeg ikke noget som helst odiøst i," siger han.

Det udvalg, du selv blev stod i spidsen for, var også et led i en debat om tilliden til embedsværket. Tror du en sag som den aktuelle kan skade tilliden til embedsfolkene?

"Ja, det kan man godt forestille sig – især hvis der bliver tegnet et billede i medierne af, at det er misbrug af embedsværket," siger Bo Smith. 

Altinget har bedt Venstres politiske ordfører Britt Bager om en kommentar til sagen, men hun afviser at kommentere.

kk@altinget.dk