BL skal have ny formand

Palle Adamsen træder af efter 14 år som formand.

I juli 2022 er der valg til brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boligers bestyrelse. Men allerede nu står det klart, at organisationen skal begynde at lede efter en ny formand. Efter 14 år på formandsposten har Palle Adamsen nemlig meddelt, at han ikke ønsker at genopstille.

Det skriver Fagbladet Boligen i en pressemeddelelse.

"Når vi kommer til juni 2022, har jeg siddet 14 år på BL's formandspost. Det er meget længere tid, end jeg overhovedet havde forestillet mig dengang i 2008. Men det har været sjovt og lærerigt og BL har virkelig været i rivende udvikling. Jeg synes, at jeg nu med god samvittighed kan give stafetten videre,” udtaler Palle Adamsen i pressemeddelelsen.

BL har nedsat et forberedelsesudvalg, der skal forberede formandsvalget. Der er planlagt valgmøder i maj måned 2022, hvor alle beboere og ansatte kan stille op.

Palle Adamsen blev formand for BL i 2008. Han er desuden direktør i Lejerbo.

Forrige artikel DF-kandidat ekskluderet efter skældsord rettet mod SF-kandidat Næste artikel Mia Amalie Holstein forfremmes til vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein forfremmes til vicedirektør i SMVdanmark