Bjerager genvalgt som præsident for World Editors Forum

Kristeligt Dagblads chefredaktør og adm. direktør, Erik Bjerager, er genvalgt til yderligere to år som præsident for World Editors Forum.

Det Erik Bjeragers anden to-årige periode i spidsen for World Editors Forum, som blandt andet arbejder for at fremme pressefrihed og mediebranchens forretningsvilkår. Det skriver Mediawatch.dk. Erik Bjerager har siden 1994 været chefredaktør på Kristeligt Dagblad, og fra 1995 har han desuden været adm. direktør. Han har siden 2001 siddet i bestyrelsen for World Editors Forum, der er en gren i organisationen World Association of Newspaper and News Publishers. Organisationen repræsenterer samlet set mere end 18.000 publikationer og 15.000 online-medier fordelt over 3.000 medievirksomheder i 120 lande.
Forrige artikel Jens Hald er ny folketingskandidat for Venstre Næste artikel Lotte Lindegaard fra DR1 til TV 2