Biskop: Jeg har haft en personlig relation til den anklagede i sagen fra Vor Frue Kirke

Da Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, og hans daværende hustru i 1980erne begge var ansat i Vor Frue Kirke havde de et nært venskabsforhold med den kirkefunktionær, som i dag står anklaget i en sag om overgreb, angiveligt begået mod et barn i 1990erne.

Det oplyser biskoppen i et interview til Altinget.

”Da jeg var ansat i Vor Frue kirke i 80erne og min hustru også var ansat der, havde vi en nær kollegialitet og et venskab med den anklagede og også med en anden kollega. Og det førte til at de to stod faddere for vores nu voksne datter i 1987,” fortæller Peter Skov-Jakobsen.

Året efter rejste parret til England med deres datter, og venskabet med den pågældende kirkefunktionær gled ud og blev ikke fulgt op, da Peter Skov-Jakobsen mange år senere i 2009 blev biskop i Københavns Stift.

Forholdet til kirkefunktionæren er blevet relevant, fordi Vor Frue Kirke i de seneste uger har været rammen om en sag vedrørende mulige krænkelser mod et barn og et par unge mænd, begået af netop den pågældende kirkefunktionær.

Sagen har været beskrevet i Berlingske og Kristeligt Dagblad og i begge medier, har biskop Peter Skov-Jakobsen sagt nej tak til at stille op til mundtligt interview, men har forklaret sig skriftligt.

Den opsigtsvækkende sag har fået Kirkeministeriet til at bede om en redegørelse fra både biskop og menighedsråd, ligesom der er blevet oprettet en whistleblowerordning gennem advokatfirmaet Kromann Reumert, så alle eventuelle sager omkring domkirken kan komme frem i lyset.

Kritik fra dagblade

Netop manglende gennemlysning af sagen har medført stor kritik fra begge dagblades side mod især biskoppen, men nu hvor han har afleveret sin redegørelse, har han valgt at stå frem og fortælle sin side af sagen til Altinget.

Hvorfor har du nægtet at give interview i sagen før nu?

”Jeg har anset den for at være en personalesag, og derfor har jeg afstået fra at kommentere offentligt i et længere interview. Grunden til, at jeg kommer på banen nu, er, at jeg synes, fremstillingen er ved at blive overordentligt ensidig og unuanceret.

Jeg kan sandelig bekræfte det, som også har stået i Berlingske, at selvfølgelig blev jeg meget oprørt i sin tid, da jeg hørte, hvad der antageligt var sket, og sandelig har jeg også ageret meget prompte dengang, og det vil også fremgå af den redegørelse, som jeg har afleveret til ministeriet,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Indholdet af sin redegørelse vil han ikke dele i detaljer, men han forestiller sig, at ministeriet vil delagtiggøre offentligheden i den, når ministeriet har haft mulighed for at bearbejde alle redegørelser og de mulige nye informationer, der kommer ind.

Ifølge biskop Peter Skov-Jakobsen blev han gennem natkirkepræst Christian Monrad i 2014 bekendt med sagen om de mulige krænkelser mod barnet tilbage i 1990erne, og det fik ham til at råde Christian Monrad til at gå til politiet. Det var dog en anden person end Christian Monrad, der havde kontakt til den krænkede part, husker Peter Skov-Jakobsen.

Menighedsrådet gik ikke samlet dengang til politiet, selvom rådet var bekendt med sagen gennem Christian Monrad, der som præst i kirken, er født medlem af menighedsrådet. Christian Monrad gik selv til politiet og har en anden udlægning af rådslagningen med biskoppen*. Også den daværende formand for menighedsrådet Ole Ehlers og domprovst Anders Gadegaard blev bekendt med sagen.

Når det drejer sig om en ansat i kirken, som ikke er præst, er det udelukkende menighedsrådet, der kan fyre og hyre. Biskoppen kan ikke fortælle menighedsrådet, hvad de nøjagtigt skal gøre, men kan give gode råd og om nødvendigt et massivt godt råd. En længere analyse af det såkaldte to-søjlesystem i folkekirken kan læses her. 

{{toplink}}

Adskillige eksperter har gennem de seneste uger især kritiseret biskoppen for ikke at have gjort nok, og det har rejst en mistanke om, at sagen ikke blev taget alvorligt af biskoppen.

Kan du ikke se, at det virker som om, der er dækket over noget, når du ikke har udtalt dig, og så viser det sig også, at der var dækket over noget, netop dit forhold til den anklagede. Hvorfor har du ikke nævnt det før?

”Grunden til at jeg ikke har nævnt det før er, at jeg ikke har et andet tjenstligt forhold til ham, end jeg har til nogen af de andre kirkefunktionærer i Vor Frue Kirke.”

Men kan du ikke se, at det er relevant i den her sammenhæng?

”Jeg siger det nu, fordi jeg synes, der skal være åbenhed omkring det, og kirken er sådan et sted, hvor der bliver talt meget, og jeg kan meget vel forestille mig, at det her kan der lige pludseligt blive talt meget om, ” siger Peter Skov-Jakobsen, der understreger, at en biskop altid har
”en særlig forpligtelse til at være ordentlig og gennemskuelig”

”Det er i gennemskuelighedens og åbenhedens navn, at jeg går ud og siger det her.”

Presset af avisskriverier

Peter Skov-Jakobsen indrømmer også, at presset fra flere ugers skriverier i aviserne har fået ham til at bringe sin personlige historik til torvs. Han synes, at sagen har taget en ”overordentlig besynderlig” drejning, hvor det mere handler om at udstille systemets og især hans personlige troværdighed frem for en reel interesse for selve sagen.

”Ingen skal være i tvivl om, at krænkelser af børn selvfølgelig er foragteligt. Man bliver oprørt, når man hører det. Krænkelser af mennesker skal naturligvis ikke finde sted. Det giver ingen mening i vores samtid og det er aldrig acceptabelt at forgribe sig på andre mennesker.”

Tager du afstand fra den anklagede i dag?

”Jeg tager afstand fra de gerninger, hvis han har gjort, som det bliver fremstillet. Jeg håber snart, at han kan blive afhørt af politiet igen, ligesom jeg i 2014 håbede, at der var mulighed for at få hørt sagen fra begge sider, for det er til gavn for alle mennesker i en retsstat.”

Kan det tænkes, at du reagerer med mere rummelighed, fordi det drejer sig om en, du kender?

”Under ingen omstændigheder. Du sidder over for en gammeldags embedsmand. Det er lige før, jeg har strengere krav over for dem, jeg kender end dem, jeg ikke kender. Under ingen omstændigheder kunne jeg drømme om at holde hånden over nogen, og da naturligvis slet ikke i sådan en sag som den.”

Beklager usikkert miljø

Peter Skov-Jakobsen har som biskop ikke direkte ansættelsesretligt ansvar over for de ansatte i kirken udover præsterne. Alligevel har han skriftligt over for flere aviser beklaget, at han ikke har gjort nok for at sikre miljøet i kirken.

Hvis du ikke er hans direkte overordnede, hvorfor går du så ud og siger, at du ”som biskop ikke har formået at skabe den tryghed”?

”Jeg kan ikke påtage mig det fulde ansvar. Men jeg påtager mig ansvaret for, at jeg i dag nok i højere grad ville være gået ind i sagen med lidt mere massiv påvirkning af menighedsrådet.”

Hvorfor siger du det på den måde, når du netop ikke har et ansættelsesretligt ansvar for den pågældende?

”Men det er fordi, jeg synes, jeg har det overordnede ansvar for, at det et trygt at komme i folkekirken, at ansættelserne er anstændige, at det i det hele taget er et sikkert sted at færdes. Det mener jeg, at jeg har det overordnede ansvar for.”

Det du siger her er, at du ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med menighedsrådet i denne sag ved at komme med et ”massivt” godt råd?

”Jeg mener, at jeg i sin tid gjorde det fornødne. Jeg lod mig så også råde i sin tid, selvfølgelig, det gør man, når man kommer i en sådan sag. Jeg mener, at jeg opfyldte min tilsynspligt på det tidspunkt, men det skal ministeriet nu bedømme, om var godt nok. Nu er vi bare otte år længere i historien, og jeg tror, at vi behandler den her slags sager på en anden facon i dag. Og stadig, vil jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi forstår, at det er en retsstat, vi lever i.”

Føler du dig tryg i Kirkeministeriets proces?

”Ja, det gør jeg, fordi når jeg har været tilbageholdende med at melde mere ud, så er det fordi, jeg har tillid til, at vores myndigheder ser på sager i deres kompleksitet og hele vejen rundt. Og for mig er det meget vigtigt, at man ikke foretager sig noget, der er forhastet, og at jeg ikke kommer med utilsigtede bemærkninger undervejs.”

Da Peter Skov-Jakobsen i sin tid fik at vide, at politiet ikke var gået videre med sagen og her skulle være blevet opfordret til at gøre mere, svarede han i en mail, at kirken ikke bedrev ”selvjustits.” Den bemærkning er han blevet kritiseret for, fordi den lod til at bremse sagens videre udvikling.

Hvad siger du til den kritik?

”Ja, den bemærkning har gjort, at jeg er blevet anklaget for ikke at tage sagen højtideligt nok, men det er altså ikke det, jeg mener, når jeg siger selvjustits. Sagen er, at vi jo ikke har noget parallelt domssystem i folkekirken. Det har man hos den romersk-katolske kirke, det har man hos jøderne og hos muslimerne. Men ikke i den evangelisk-lutherske kirke, hvor vi på en anden måde er en del af samfundet.

Så kan man tale om, at man arbejdsretligt kan prøve at belyse sagen på en anden måde, men vi har ikke et parallelt domstolssystem, og det er jeg glad for, at vi ikke har. Her har vi myndigheder, der tager sig af den slags. Denne sag er så alvorlig for begge parters vedkommende, og det kræver, at kompetente mennesker tager sig af den. Et ikke-dømt menneske er i juridisk forstand et ikke-dømt menneske. Jeg fik i sin tid at vide, at sagen var henlagt, men ikke af hvilken grund.”

Ville handle anderledes i dag

Hvordan havde du det med, at han stadig var ansat i kirken, selvom der lå de her anklager imod ham?

”Der har jeg troet på, at hvis ikke der bliver rejst anklage imod et andet menneske og hvis ikke der har været noget som helst i vedkommendes tjenesteførelse eller adfærd, jamen, så må jeg leve med at have et kendskab til sådan en historie, men naturligvis følge med i, at der ikke er noget at udsætte. Jeg har desværre ikke fået kendskab til de mulige krænkelser af de to mænd, som Berlingske fortæller om."

Kunne du ikke have gjort noget mere, for bare mistanken skabte utryghed ved at have ham ansat?

”Sagen var mange år gammel på det tidspunkt, og jeg må indrømme, at jeg i dag formentlig ville have handlet anderledes. Det indrømmer jeg blankt. I dag ville man nok have søgt yderligere rådgivning og have talt med flere eksperter om, hvordan man kunne tage det her op og føre den sag.”

Hvorfor egentlig? Hvad er ændret?

”Jeg tror, vi alle sammen er blevet klogere på at rådgive videre, end vi tidligere har været. Jeg tror metoo-sagerne har lært os en hel del om, at der er noget, vi skal være endnu mere opmærksomme på af sider i sådan en sag, som man skal ind og se an.”

”Man ved jo aldrig, om man kunne være blevet mere oplyst i sagen. Men jeg opfattede det sådan, at politiet ikke gik ind i sagen, og derfor var der ikke noget grundlag at gå videre på.”

 
Hvad giver du dig selv af karakter for håndteringen af den her sag?

”Jeg har, som jeg plejer, bestræbt mig på at gøre tingene så godt og så ordentligt som muligt, og jeg må jo bare erkende, at hvis det er sådan, at der kommer en kritik fra ministeriet, så må jeg tage det til mig og beklage. Men der må ikke være tvivl om, at jeg så sandelig i sin tid tog det her meget alvorligt.

At være biskop i det daglige er hele tiden at skulle stå for ordentlighed og redelighed og også gennemskuelighed. Det at være biskop er ikke bare at sidde og håndtere kirken efter mine egne personlige følelser. Der er et stort regelværk omkring mig. Alene i Københavns Stift har vi fire jurister, som hjælper med, at saglighed og ordentlighed hele tiden er i centrum."

Kunne du finde på at trække dig før tid på grund af den her sag?

”Nej. Selvom man er ordentlig og prøver at være gennemskuelig og selvom man gør sit yderste hele tiden, så er der stadig en risiko for at tage fejl og blive klogere, og den risiko er jeg også underlagt og så må man forsøge at gøre det godt igen. Der må ikke være nogen krænkelser i kirken. Ingen behøver at være i tvivl om, at Københavns Stift tager det her emne meget alvorligt.”

Det nuværende menighedsråd ved Vor Frue Kirke har meldt den omtalte kirkefunktionær til politiet og imens sagen pågår, er han suspenderet fra sit arbejde.

*Sætning tilføjet 29.06.22 11.17

pl@altinget.dk