Birgitte Vind indtræder i ledelsen for Socialdemokratiets folketingsgruppe

Socialdemokratiets indenrigsordfører og kommunalordfører valgt til ledelsen for partiets folketingsgruppe.

Folketingsmedlem Birgitte Vind (S) er nyt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppes ledelse. 

Det skriver partiet i en pressemeddelelse. 

"Tak for tilliden. Det er to nye og spændende opgaver, der venter. Og jeg ser meget frem til de nye tillidsposter. Selvom vi er kommet langt med et lønløfte til offentligt ansatte, et udspil om en bedre og mere praksisnær folkeskole og flere penge til den enlige forsøger og ældre, så skal der fortsat drives og udvikles politik. Det glæder jeg mig til," siger hun.

Udover at hun er valgt til Socialdemokratiets ledelse, er hun også blevet tingsekretær, der bistår med at lede møderne i Folketingssalen. 

Birgitte Vind er til daglig indenrigsordfører, kommunalordfører og verdensmålsordfører. 

Hun blev valgt til Folketinget for første gang i 2019.

Forrige artikel Radio4 får ny direktør og chefredaktør Næste artikel KL hyrer kommunaldirektør som ny direktør for Komponent KL hyrer kommunaldirektør som ny direktør for Komponent