Bertel Haarder: Det er rigtig dumt at gå med tørklæde, men det skal ikke være forbudt

Den såkaldte ”kommission for den glemte kvindekamp” har offentliggjort sine første ni anbefalinger til, hvordan man bekæmper negativ social kontrol i minoritetsetniske miljøer. Og et af de ni forslag har skabt særlig opmærksomhed, nemlig forslaget om at forbyde tørklæder i grundskolen. Ikke bare i folkeskolen, men også på friskoler.

Men et sådan forbud strider mod det grundtvigske frisind, mener Bertel Haarder (V), der som tidligere minister for både undervisning, integration og kirke har været igennem den debat før. Og han er stadig imod, at der lovgives specifikt på området.

”Jeg kan godt se alle problemerne ved, at nogle piger på grund af direkte eller indirekte pres fra deres familier om at se dydige ud, går med tørklæde uden at ville det. Men problemet ved at forbyde det er meget værre,” siger Bertel Haarder i et interview med Altinget.

Da han var integrationsminister, fik han gentaget flere gange, at han ikke var minister for ”tørklæder, badeforhæng og leverpostej”, for grundlæggende mener han, at den slags skal ordnes civilt af skoleledelser og børnehaveledelser.

”Et forbud ville virkeligt gribe ind i borgernes frie påklædningsret. Så jeg har stadig det samme synspunkt: Vi skal ikke gribe ind over for tørklæder!”

Lærere må gå i dialog med forældrene

Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal gøre noget for at komme problemerne med social kontrol til livs

”Hvis en lærer finder ud af, at en pige bliver tvunget af sine forældre, så må læreren tage fat i dem og give dem en omgang. I sidste ende kan de henvende sig til kommunen, hvis læreren mener, at en elev ikke bliver behandlet ordentligt hjemme, ” siger Bertel Haarder.

Blandt eksperter er der bred enighed om, at man ikke kan forbyde tørklæder i skolen uden også at forbyde alle andre religiøse symboler.

Det kan være alt fra kors i en halskæden, jødernes kalot og sikhernes turbaner. Det er måske muligt at forbyde alt religiøst rent lovgivningsmæssigt, men det ville være meget omfattende

I Frankrig har man gjort det, men det er også et sekulariseret land, pointerer Bertel Haarder.

”Hvis vi gjorde det, forbød alt sådan noget i Danmark, så var det slut med de kristelige morgensamlinger og slut med at lære børnene de bibelske fortællinger, som er en fundamental del af vores kultur. Og slut med julegudstjenesterne og måske også med julepynt i skolerne.

Det ville være et kulturtab af rang, hvis man udelukkede alle religiøse symboler fra det offentlige rum. Så det er jeg totalt imod!"

Dit parti gik med til burkaforbuddet i sin tid, hvordan hænger det sammen?

”Det var et maskeringsforbud, og det var da også på kanten. Det var et kompromis, som vi var meget længe om at finde, og nogle af os ville ikke have noget forbud, og så var der andre, der absolut ville have det, og det var også vældig populært. Så fandt vi på, at man ikke måtte skjule sit ansigt.”

Religionsfriheden er fundamental

Med 42 års erfaring som lovgiver har Bertel Haarder meget svært ved at forestille sig, hvordan man skal kunne udforme et lovforslag, der specifikt rammer tørklæder. Så skal man skrive alle de ting op, som man forbyder og samtidig liste alle de ting op, som man så må søge dispensation til, tænker han højt.

Mette Frederiksen har tidligere udtrykt modstand over for de muslimske friskoler og det ser også ud som om, at den her dagsorden kan komme til at fylde mere fremover. Hvad tænker du om den tendens?

”Jeg lægger meget vægt på, at Danmark forbliver et sted, hvor frikirker og religiøse mindretal af alle mulige slags kan dyrke deres gud i fred og på den måde, de finder rigtigt. Det synes jeg, er helt fundamentalt. Så jeg håber ikke, at det går den vej, at vi begrænser en enkelt religion, for så vil det også afføde begrænsninger af andre.”

Bertel Haarder mener, man skal tænke sig meget godt om, før man forbyder tørklæder, fordi det også kan give bagslag.

”Det er bedre at have nogle muslimer, der forbander deres ophav for tørklædet, end at have muslimer, der forbander staten, som berøver dem friheden,” som han formulerer det.

Her peger han på, hvorfor det heller ikke er en god ide at forbyde en forening som Hizbut Tahrir.

Kan man sige det sådan, at et forbud mod religiøse foreninger og symboler er mere anti-Grundtvig end anti-islam?

”Det synes jeg godt, man kan sige. Grundtvig var også meget optaget af, at disciplene var hedninge, før de blev kristne. Han var også optaget af den nordiske fortid og den mosaiske. Han var meget rummelig og næsten økumenisk, og det prægede mange af hans salmer.”

NFS Grundtvig har som både salmedigter, politiker og revser af sin tid haft stor betydning for Bertel Haarder, men selv er han ikke i nærheden af at være økumenisk. Fordi det klinger lidt af, at ”enhver er salig i sin tro” og at alt er lige gyldigt. For det mener han bestemt ikke.

”Der skal vi jo ikke ende, men vi skal heller ikke udviske forskellene,” siger han.

Det grundtvigske frisind er stærk i troen

Han understreger, at det grundtvigske frisind er noget andet end tolerance.

”Det grundtvigske frisind siger: Fordi jeg er stærk i min tro og vil have lov at holde fast i den, så skal du også have lov at holde fast i din tro.”

Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have stærke meninger imod tørklædet, siger han i samme åndedrag.

”Jeg mener, det er rigtig dumt at gå med tørklæde, og jeg har tit lyst til at sige til nogen, der har det på: Så tag det da af! Det lyser af undertrykkelse for mig. Som om de vil sætte et skel mellem os og dem.”

Hvordan passer det med, at du ikke vil udviske forskellene?

”Det er et godt spørgsmål. Men skal man ikke vælge sine forskelle med omhu? Man har frihed til at skille sig ud, og man har frihed til at vende andre ryggen. Og frihed til at signalere, ’jeg bryder mig ikke om jer, jeg har mine egne’. Men jeg kan ikke se fordelene.”

Bertel Haarder står med det ene ben på vej til gruppemøde, men får også lige sagt, at han ikke bryder sig om regler. Han kan godt se paradokset selv.

”Nu har jeg i 42 år levet i et miljø, der ikke kan lade være med at producere regler hele tiden. Nu skal vi til gruppemøde om lidt, og så skal vi tale om flere regler. Tørklædeforbud f.eks.”

Han kommer til at tænke på Markus Knuth og Inger Støjberg, der begge har forladt Venstre. Den ene til Konservative og den anden har oprettet sit eget parti, Danmarksdemokraterne.

”De elskede jo regler….”

Er det godt de er ude?

”Men de fortsætter jo i folketinget…”

Men jeg mener ude af Venstre?

”Det har jeg ikke sagt,” siger Bertel Haarder og slår en hjertelig latter op.

”Nej, jeg ville hellere have haft, at de var blevet, så vi kunne slås med dem inden for partiet. Det er også meget grundtvigsk. Som Grundtvig sagde: ’Striden skal holdes ved lige, om muligt til verdens ende’. Det mente han også om folkekirken, og det var derfor den skulle være rummelig. Jeg synes også, Venstre skal være rummeligt. Vi smed hende ikke ud, hun gik selv.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra en af kommissionsmedlemmerne om, hvordan deres forslag om forbud mod tørklæder hænger sammen med det grundtvigske frisind, men det har ikke være muligt inden deadline på denne artikel.

pl@altinget.dk