Barfoed: Jelveds kønskvoter er diskriminerende
DEBAT: Det er både kønsdiskriminerende og imod armslængdeprincippet, når kulturminister Marianne Jelved (R) vil have kulturinstitutionerne til at vælge musikere ud fra deres køn i stedet for faglige og kunstneriske kvaliteter, skriver Lars Barfoed (K).
Af Lars Barfoed (K)
Kulturordfører
Kulturpolitik skal bruges til at styrke kulturlivet, ikke mindst ved at understøtte kvalitet og nytænkning, samtidig med at vi bevarer kulturarven og dermed de værdier, der binder os sammen som folk og nation.
Det kræver en klar kulturpolitisk kurs, der sikrer gode rammer for kunstnerne og kulturinstitutionerne, samtidig med at man respekterer den kunstneriske frihed inden for de rammer.
Kvalitet fremfor køn
Desværre ser vi en kulturminister, der nu er begyndt at bruge sin platform som minister til at forlange kønspolitiske regnskaber af kulturinstitutionerne og blande sig i, hvor mange musikere af hvert køn, der optræder på scenen i Danmarks Radio og på spillestederne.
Det er stærkt problematisk, at kulturpolitikken bliver drejet over til i højere grad at anlægge kønspolitiske kriterier for valg af kunstnere end at vælge ud fra rene musikmæssige overvejelser – først og fremmest kvalitetsmæssige. Det er direkte diskriminerende, både over for kvinder og mænd, at ville vurdere dem ud fra deres køn i stedet for deres faglige og kunstneriske kvalitet.
Ligestilling er rigtig vigtig overalt i samfundet. Og selvfølgelig må man ikke nogen steder diskriminere nogen på grund af deres køn. Men lad os holde kulturpolitik for sig og kønspolitik for sig.
Underkender armslængden
Samtidig er det en begrænsning af den kunstneriske frihed og en underkendelse af armslængdeprincippet, når ministeren på den måde blander sig og lægger pres på kulturinstitutionerne.
Vi var nogen, der i efteråret ville bevare DR’s UnderholdningsOrkestret, der specifikt var nævnt i kontrakten med DR om deres public service-forpligtelser på lige fod med symfoniorkesteret, pigekoret med flere.
Jeg sagde i den forbindelse, at vi politisk naturligvis har lov til at blande os i, hvilke orkestre DR skal have, men at vi ikke skal bestemme, hvad de skal spille. Det mente ministeren ikke, at vi måtte blande os i med henvisning til armslængdeprincippet. Men minsandten om ikke den samme minister nu vil kigge efter i orkestergraven for at tælle, hvor mange henholdsvis kvinder og mænd, der er i orkesteret.
Man spørger sig selv, hvad det næste mon bliver. Hvad sker der, når ministeren opdager, at det fodboldlandshold, DR oftest viser kampe med, udelukkende har mandlige spillere?
Dansen om ministeransvaret
AK-Samvirke: Vi skal lære af svenskerne
