Avis dropper Victor-prisen efter beskyldninger om seksuelle overgreb

Ekstra Bladet dropper sin mangeårige Victor-pris opkaldt efter den afdøde, tidligere chefredaktør Victor Andreasen, som beskyldes for seksuelle overgreb i ny bog.

Det skriver Ekstra Bladet selv.

Bogen afdækker, hvordan Victor Andreasen angiveligt udsatte sin kone Tove Ditlevsens datter for seksuelle overgreb.

"Der er kommet substantielle nye oplysninger om Victor Andreasen. De er så alvorlige, at vi - efter at vi har undersøgt det - ikke synes, at det giver mening at uddele en pris i hans navn," siger avisens chefredaktør Knud Brix.

Victor-prisen er ellers siden 1980 blevet uddelt for at hædre journalister, forfattere, fotografer og tegnere for at "arbejde i anarkistisk ånd".

Forrige artikel Finsk minister trækker sig efter nazianklager Finsk minister trækker sig efter nazianklager Næste artikel Fogh tager små to millioner i udbytte fra Rasmussen Global