Antorini løfter sløret for erhvervsskole-reformen

Kald det en brændende platform eller en smeltende isflage.

Landets erhvervsuddannelser befinder sig lige nu på yderst usikker grund, og hvis ikke de snart bliver styrket, vil Danmark mangle titusindvis af nødvendige håndværkerhænder om få år.

Det er meldingen fra undervisningsminister Christine Antorini (S), som snart præsenterer regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne.

"Færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen, og det er et problem. Ud fra et samfundsperspektiv kan vi risikere at mangle en bred vifte af håndværksmæssige uddannelser, hvis ikke vi får vendt den udvikling," siger undervisningsministeren, som skal sidde for bordenden under reformforhandlingerne.

Vi har glemt erhvervsuddannelserne
Der er ingen tvivl om, at reformen af erhvervsuddannelserne står højt på regeringens efterårsdagsorden.

Før sommerferien slog SF-formand Annette Vilhelmsen fast, at Danmarks produktionsfremtid står og falder på kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Og i de seneste dage har både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Radikales Margrethe Vestager været på banen med samme budskab.

Ifølge Christine Antorini skyldes erhvervsuddannelsernes mange problemer, at de blev glemt i 00'ernes uddannelsesdebat.

"Snakken om, at vi var på vej ind i et videnssamfund, blev oversat til, at alle skulle have en universitetsuddannelse. Det er helt forkert. Danmark er både et videns- og produktionssamfund," siger hun.

Brug for unge- og voksenspor
Ifølge undervisningsministeren er det nødvendigt at få sat en tyk streg under, at erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser - og ikke voksenuddannelser, som de er ved at udvikle sig til.

Hvor godt hver tredje ung valgte en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2001, var det færre end hver femte, der gjorde det i år. Og ifølge beregninger fra Ugebrevet A4 er eleverne i gennemsnit 21,8 år, når de begynder på en erhvervsuddannelse.

"Vi skal gøre det attraktivt for de helt unge at vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen," siger ministeren.

Her handler det først og fremmest om at få skabt et ungdomsmiljø på erhvervsskolerne, som kan trække de unge til. Derfor lægger ministeren op til at aldersinddele eleverne i et unge- og et voksenspor.

Det betyder samtidig, at det skal blive lettere for de ældre elever, som har flere års erhvervserfaring med i bagagen, at komme hurtigere igennem uddannelserne.

"Vi skal blive bedre til at anerkende de voksnes realkompetencer, så de ikke behøver at tage en fuld erhvervsuddannelse med et fuldt praktikforløb, hvis de i forvejen har de kompetencer med sig. Det vil også gøre det mere attraktivt for de voksne at tage en faglært uddannelse, hvis de ikke længere behøver at trække tre-fire år ud af deres liv," siger hun og understreger, at hun i forbindelse med reformforhandlingerne vil se nærmere på den ene milliard kroner, som blev afsat til at styrke voksen- og efteruddannelserne i forbindelse med vækstplanen fra april i år.

Brug for højniveauspor
Et andet hovedpunkt i reformudspillet bliver at sikre, at flere unge kan tage en videregående uddannelse, efter svendebrevet er kommet i hus.

Her lægger Christine Antorini op til at etablere en række højniveauspor på uddannelserne.

"Mange har med rette en opfattelse, at det bliver sværere at læse videre, hvis de vælger en erhvervsuddannelse. Derfor bliver et af de vigtige elementer, at der kommer flere tydelige højniveauspor, så man ved, at man kan læse videre," siger ministeren og fortsætter:

"Det kan være med EUX'en, som allerede findes i dag, men som ikke er udbredt på alle områder. Men det kan også være, at man på andre måder kan give de unge mulighed for at kunne supplere deres erhvervsuddannelse med det, der skal til for at få adgang til en videregående uddannelse," siger hun.

Christine Antorini er heller ikke afvisende over for at etablere bredere indgange for de unge på erhvervsuddannelserne.

"På den måde kan de få lov til at prøve nogle ting af og blive mere afklaret, inden de vælger, hvilken vej de vil gå. Men der skal selvfølgelig være faglig proportion i det. Det skal ikke bare været udvidet brobygning."

Kommer ikke uden om krav
Udover at se på uddannelsernes struktur bliver det ifølge Christine Antorini også nødvendigt at se på adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

Som det er i dag, falder godt hver anden elev nemlig fra, inden de har færdiggjort deres erhvervsuddannelse. Det handler både om de dygtige elever, som ikke føler, at de får nok faglige udfordringer. Men det handler også de elever, som ikke har de rigtige sociale eller faglige kompetencer til at fuldføre en erhvervsuddannelse.

"Ved at indføre adgangsforudsætninger sikrer man sig, at de unge kan det, der skal til, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Det er alt andet lige sjovere at være på en uddannelse, hvor man er sammen med kammerater, som virkelig gerne vil være der," siger Christine Antorini og fortsætter:

"Vi kommer til at se på karakterkrav, for jo bedre karakterer man har med sig fra grundskolen, des større er sandsynligheden for, at man gennemfører sin erhvervsuddannelse. Men vi kommer også til at se på andre modeller, heriblandt optagelsesprøver og optagelsessamtaler. Det kan jo sagtens være, at man har den rigtige motivation for at blive social- og sundhedsassistent, selvom man ikke har bestået matematik i folkeskolen. Det skal man have mulighed for at vise," siger undervisningsministeren.

Fleksuddannelsen kommer i spil
Christine Antorini understreger dog, at der skal være nogle tilbud til de unge, som ikke kan komme direkte ind på en ungdomsuddannelse. Heriblandt en mere fleksibel 10. klasse samt den længe ventede fleksuddannelse, som har været på arbejdsbordet, siden regeringen trådte til.

I forsommeren foreslog DA og LO, at 10. klasse fremover skal målrettes de unge, som ikke har evnerne til at tage en ungdomsuddannelse. Men ifølge Christine Antorini kan man allerede i dag tage en 10. klasse, hvis man mangler nogle faglige kompetencer, eller har brug for lidt ekstra modningstid.

"Jeg vil gerne se på, om vi kan give nogle bedre og mere fleksible tilbud gennem 10. klasse. Der har været rigtig mange interessante forsøg med erhvervsrettede 10. klasser, som vi vil kigge på. Derudover kunne det være nogle korte og mere intensive forløb, der bliver udbudt i samarbejde med erhvervsskolerne," siger Christine Antorini.

Hun vil samtidig holde fast i de alternative uddannelsesveje som eksempelvis produktionsskolerne og EGU'en, der er målrettet de unge, som har store faglige eller personlige problemer.

"Fleksuddannelsen kommer som den tredje del. Den skal være for de unge, som ikke kan gennemføre en ordinære ungdomsuddannelse i første hug, men som stadigvæk kan få nogle kompetencer. Fleksuddannelsen bliver derfor en del af den samlede pakke, for tingene hænger jo sammen," siger hun.

Fordel med bred aftale
Det er endnu uvist, hvornår reformudspillet bliver præsenteret, men planen er, at det skal forhandles på plads i løbet af efteråret.

Der findes ingen forligskreds på området, og derfor vil Christine Antorini invitere alle de partier, der var med i praktikpladsaftalen fra sidste år, til forhandlinger i ministeriet. Det er alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance, som valgte at stå uden for aftalen.

"Det er altid en fordel at få brede aftaler på uddannelsesområdet, for så ved sektoren, at der er stabilitet på området. At løfte erhvervsuddannelsernes prestige kommer til at tage lang tid, men jeg håber, at vi kan få vendt det nu," siger hun.

red@altinget.dk