Anders Langballe skal være spindoktor

Anders Langballe, der er uddannet journalist i 2004, har en fortid som politisk redaktør på TV 2. 

Efter i en årrække at have arbejdet uden for Christiansborgs mure, vender Anders Langballe tilbage.

Han skal nemlig være særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Jeg har efterhånden prøvet en del på Slotsholmen. Men jeg har tilgode at opleve systemet arbejde indefra. Det glæder jeg mig til at prøve," skriver den 46-årige nyudnævnte rådgiver selv på Twitter.

Artiklen fortsætter efter opslaget. Genopfrisk siden, hvis du har problemer med indlæse det.

Anders Langballe, der er uddannet journalist i 2004, har en fortid som blandt andet politisk reporter på Ekstra Bladet samt Jyllands-Posten og som politisk redaktør på TV 2.

Det var på TV 2, han fik to blodpropper i hjernen, oven på flere års stressende arbejde.

Siden har han holdt foredrag og udgivet en bog om sine oplevelser. Siden har han været kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer og Dansk Ejendomsmæglerforening og arbejdet som selvstændig.

{{toplink}}

 

 

Forrige artikel Lars Boje Mathiesen vil være formand for Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen vil være formand for Nye Borgerlige Næste artikel Hovedmistænkt i ”Qatargate” erkender sig skyldig Hovedmistænkt i ”Qatargate” erkender sig skyldig