Moderaterne fik hver anden vælger fra Venstre. Det understreger Ellemanns dilemma

4,5 procent.

Det er det tal, man skal have i baghovedet, hvis man vil forstå, hvorfor Venstres Jakob Ellemann-Jensen har en oplagt interesse i at holde sin tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen (M), uden for en midterregering.

For af de 9,3 procent Løkke scorede ved valget i sidste måned, kom de 4,5 procent fra Venstre.

Det viser en ny analyse af exitpollen fra valgaftenen foretaget af Epinion for DR og Altinget. Her har 4.416 vælgere deltaget.

Og det er næsten hver anden af Moderaternes stemmer, Løkke har kapret fra sit gamle parti. Og de udgør lige præcis forskellen på et tåleligt Venstre-valg med knap 18 procent og katastrofen på de 13,3, procent Venstre endte med.

Flere trusler

Løkke er langt den største trussel for Venstre, men desværre for Ellemann ikke den eneste. For hans tidligere næstformand, Inger Støjberg (DD), har toldet yderligere 2,5 procent fra Venstre, og som om det ikke kunne være nok, har også LA’s opstigende stjerne, Alex Vanopslagh, hentet næsten lige så mange.

Sammenlignet med de tab har trafikken den modsatte vej været til at overskue. Men Ellemann kan dog trøste sig med at have fået 0,6 procent fra Radikale, svarende til et enkelt folketingsmandat.

Epinions analyse viser nettobevægelserne mellem partierne, altså regnskabet mellem hvor mange vælgere eksempelvis Venstre har tabt og vundet fra hvert af de andre partier. {{toplink}}

Det er en sammenligning mellem de to faktiske valgresultater i 2019 og 2022, og man kan derfor ikke se, om vælgerne har været forbi et tredje parti i mellemtiden. Men andre vælgeranalyser tyder på, at en del af de vælgere, der er endt hos Moderterne, har haft Konservative som mellemstation.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis den ikke indlæses ordentligt.

 

Udover stemmerne fra Venstre har Moderaterne haft held til at nappe henholdsvis 1,1 og 0,8 procent fra Radikale og Socialdemokratiet. Så selvom Løkke har hentet langt størstedelen fra blå blok, har han også været i stand til at erobre tre-fire mandater fra rød blok.

Det er en lille smule overraskende. Ikke mindst for socialdemokraterne. Mette Frederiksens (S) attitude til Løkkes projekt var i lang tid tilbagelænet ud fra den betragtning, at han kun ville kannibalisere blandt de andre borgerlige. Det viste sig at være en fejlkalkulation.

Støjbergs vælgere blå

Det andet nye parti, Danmarksdemokraterne, appellerer entydigt til blå vælgere. Inger Støjberg har defineret partiets ståsted som ”lige i smørhullet mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti under Fogh”, og det passer fint med hendes vælgerbasis.

Der kommer cirka 2,5 procent fra henholdsvis Venstre og Dansk Folkeparti, og der kommer også en slat stemmer fra Pernille Vermunds Nye Borgerlige, der i en periode bejlede til Støjberg.

Til gengæld er Socialdemokratiets tab til Danmarksdemokraterne overraskende lille. Kun en halv procent af de tidligere S-vælgere er gået med Støjberg, og analysen underbygges yderligere af, at der flere steder i landet var gode valg til både Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet.

Det er et markant andet trusselsbillede end i Dansk Folkepartis storhedstid, hvor DF var en konstant fristelse for mange af de klassisk socialdemokratiske vælgere. Så mens Mette Frederiksen har en oplagt interesse i få lukket Løkke ned, kan hun godt sameksistere med Støjberg.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis den ikke indlæses ordentligt.

 

Radikale taber til højre og venstre

For den hårdt prøvede radikale leder, Martin Lidegaard, er vælgervandringerne deprimerende læsning. Radikale taber til 11 forskellige partier – og har kun en positiv vælgerudveksling med et enkelt. Det er Kristendemokraterne, hvor Radikale får et vælgertilskud på 0,01 procent.

De radikale vælgere fosser simpelthen ud til både højre og venstre. De største radikale tab er til Moderaterne, men også Socialdemokratiet, SF, Venstre og Alternativet snupper radikale stemmer.

Et lignende mønster ses hos Radikales arvefjende, Dansk Folkeparti, der indkasserede endnu et knusende valgnederlag.

Størstedelen af tabet går som ventet til Inger Støjberg, der for kun et år siden var tiltænkt rollen som ny DF-formand. Men DF mister også fortsat vælgere til Socialdemokratiet – og en smule til Nye Borgerlige, Konservative og Moderaterne.

Venstrefløjen taber til Socialdemokratiet

Enhedslisten var en anden af valgets – mere uventede – tabere. Man kunne måske have forventet, at det største tab ville være til Alternativet, fordi en del af Enhedslistens vælgere stemte taktisk for at sikre Alternativets overlevelse og dermed fortsat rødt flertal. Men faktisk har Enhedslisten kun tabt 0,4 procent til Alternativet.

Enhedslisten mister flere stemmer til SF, der napper 0,7 procent. Der ryger også lidt til socialdemokraterne, mens Frie Grønne ikke er en seriøs trussel mod Enhedslisten. Sikander Siddiques parti scorer kun 0,27 procent af de tidligere EL-vælgere.

Konkurrenterne i SF fik en lille fremgang ved valget, og udover de 0,7 procent fra Enhedslisten får SF 0,6 procent fra Radikale. Men det er så det. I forhold til Socialdemokratiet har SF en negativ vælgerudveksling, selvom det netto ikke drejer sig om mere end 0,4 procent.

Socialdemokratiet fik et stærkt valg, og de største bidragydere var Radikale og Dansk Folkeparti. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at S på én og samme tid kan erobre vælgere fra modpolerne R og DF. Hele venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Alternativet – afleverede i større eller mindre omfang stemmer til S.

Det har været en velkommen overraskelse for de socialdemokratiske strateger, der havde kalkuleret med et tab til venstrefløjen, når man gik til valg på en regering over midten. Men venstrefløjens kritik af S var meget spag, og dermed fik Mette Frederiksen lejlighed til at cruise igennem. Løkkes erobring af 0,8 procent er eneste malurt i bægret.

Kannibalen Alex

Konservatives tab fremstår relativt nådige, fordi der netop sammenlignes med valget i 2019 – og ikke med situationen et par måneder før valget i år. I så fald havde det været horrorlæsning for Søren Pape.

Alex Vanopslaghs enorme fremgang var sammen med Løkkes flotte resultat det mest uventede resultat i valgkampen.

Liberal Alliance har ikke alene taget 1,2 procent fra Konservative, partiet har erobret dobbelt så mange af Venstres vælgere. Det kan dog ikke forklare hele LA’s fremgang, der givetvis også er baseret på unge førstegangsvælgere.

Ellemanns dilemma

Samlet set viser tallene fra Epinion, at Jakob Elleman-Jensen står over for et stort dilemma, der spiller direkte ind i regeringsforhandlingerne:

Skal han prøve at tage livet af Moderaterne ved at erobre midterpositionen og gå med i en SV-regering – med risiko for at tabe endnu flere stemmer til Vanopslagh og Støjberg?

Eller skal Ellemann gå på jagt hos de borgerlige og holde sig væk fra en regering med Mette Frederiksen – med risiko for at tabe nye stemmer til Løkke?

Lige nu tyder alt på, at Ellemann satser på det første.

Grafikken til denne artikel er lavet af Cindy Shummontien Green.

Det er præciseret, at der er tale om en analyse af exitpollen fra 1. november, samt hvor mange respondenter der ligger til grund for analysen.

erik@altinget.dk