Analyse: Finanslov er Kongressens julegave til vælgerne

WASHINGTON DC – En slags julefred har sænket sig over den mest upopulære by i Amerika: forbundshovedstaden. 

For på trods af de betydelige uenigheder, der har lammet den lovgivende forsamling, Kongressen, hele året igennem, lykkedes det overraskende og endeligt for lovgiverne at blive enige om et nyt rammebudget for de kommende to år onsdag i denne uge. Der er med andre ord klarhed over den overordnede opgavefordeling og finansiering i hele den næste valgperiode hen over midtevejsvalget i november 2014. 

Gennembruddet er historisk, da Kongressen ikke har vedtaget et budget hen over midten siden 1986. Med tanke på hvor fundamental uenigheden mellem fløjene i amerikansk politik er anno 2013, er det tværpolitiske kompromis i særlig grad skelsættende. Og dertil opnået sidste øjeblik; Præsident Obama skrev loven under blot to dage før han fredag den 20. december drager på juleferie. Senatet og Repræsentanternes Hus lukker også helt ned for lovgivningsarbejdet til fordel for juleferien med slutningen af denne uge.

Grønthøsteren er sendt på aftægt
Vedtagelsen fra Kongressens to kamre blev sendt over til præsidentens bord til underskrivelse onsdag og indeholder betydelige moderationer af den grønthøster-aftale, "the sequester", der endte som midlertidig løsning på budgetuenighederne ved årsskiftet 2012/13.

Grønthøsteren skar automatisk udmålte portioner af stort set alle udgifter – fra Pentagon til nationalparkerne, skolerne og miljøet – men sidste uges uventet midtsøgende resultat strør nu lidt sukker hen over et sjældent uskønt og bittert politisk år, der nok fortsat mestendels vil blive husket for en 16 dage lange, midlertidige lammelse af centraladministrationen i oktober og Kongressens manglende evne til at blive enige om ellers hårdt tiltrængte reformer af eksempelvis udlændingeloven og skattepolitikken for blot at nævne to af de tungeste.

Boehners endefuld til de konservative
På Capitol Hill og i Det Hvide Hus kunne man spore en betydelig lettelse over, at John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, langt om længe havde fået sin uregerlige højrefløj under kontrol, så der kunne indgås aftaler med det republikanske flertal i Huset.

Da Boehner i sidste uge endog tog bladet fra munden og under et pressemøde skældte ud på konservative grupper som Club for Growth og American Enterprise Institute, der har haft magt over store dele af den republikanske højrefløj og brugt indflydelsen til at forhindre kompromisser – var begejstringen i demokratiske kredse i Washington betydelig. 

De våde liberale drømmes kerne var en tilbagevenden til "den moderate konservative", som han så ud for 20 år siden; så langt gik præsidenten klogeligt ikke, da han kommenterede resultatet onsdag.

Obama: Et godt første skridt
I Obamas erklæring efter afstemniingen lød det, at "denne aftale repræsenterer et godt første skridt væk fra den kortsynede og krisedrevne beslutningstagning som kun har tjent til at fungere som en hæmsko for vores økonomi."

Derefter tilføjede han dog hurtigt, at "der er meget mere arbejde at gøre for at sikre vores økonomi virker hver eneste dag for hver eneste hårdtarbejdende amerikaner." 

Den nye finanslov blev vedtaget med stemmetallene 64-36 i Senatet, hvor demokraterne har et spinkelt flertal - det svarer til at ni republikanere stemte for. Kompromisset gled igennem Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne sidder solidt på flertallet med en tilsvarende bred opbakning, 332-94.

Loven, der blev forhandlet på plads af senator Patty Murray (D) og medlem af Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, der er tidligere vicepræsidentkandidat og Kongressens mest kendte budgethaj, fordeler udgifter for i alt 1.01 milliard milliarder dollar (eller som det hedder på dansk: 1.01 billion dollar) og sætter en stopper for planlagte nedskæringer på 63 milliarder dollar. 

Nedskæringer, som var resultatet af Kongressens hidtidige manglende enighed om, hvordan man skulle nedbringe underskuddet på statens finanser. Loven sikrer en gennemgribende nedbringelse af underskuddet og svarer til omkring en tredjedel af de planlagte nedskæringer for regnskabsåret 2014/15 og halvdelen af besparelserne fra "the sequester" for 2014. 

Gaver til Pentagon – straf til veteraner og arbejdsløse
Men om end både glæden og lettelsen over aftalen var betydelig i begge partier, var det ikke overraskende forskellige dele af loven, som de to partier fremhævede i medierne. Demokraterne var især glade for, at programmer som Head Start (der giver børn fra lavindkomstmiljøer hjælp til skolestart) samt andre nedskæringer på uddannelsesområdet nu er aflyst, mens annulleringen af fremtidige nedskæringer på militæret blev rost af lovgivere fra begge partier – og i Det Hvide Hus.

Men hvor kommer pengene fra? Den nye lov opererer med besparelser på omkring 85 milliarder dollar fra en lang række indtægtskilder: Stigninger i flybilletafgiften hjælper eksempelvis med at betale for sikkerheden i lufthavne, lige som selskaber betaler et stigende gebyr for at få pensionerne garanteret af regeringen. Mest kontroversielt var en bestemmelse om at begrænse den årlige stigninger i leveomkostningerne i ydelser, der går til militære pensionister under 62 år, hvilket giver en besparelse på 6,3 milliarder dollars over et årti for regeringen samt et stop for den midlertidige, forlængede arbejdsløshedsstøtte. 

Veteranernes organisationer samt konservative grupper rasede hele ugen over, at "dem, der tjener vort land nu skal betale for politikernes manglende evne til at få budgettet til at balancere," som det hed i en af de mange videofilm, der ramte både internettet og de elektroniske medier i starten af ugen, samtidig med at liberale interessegrupper og venstrefløjen i det demokratiske parti dybt beklagede, at langtidsarbejdsløse nu står helt uden støtte fra nytår. 

Advarsel: Problemer i sigte
Glæden over enigheden lagde sig derfor ret hurtigt, og kommentatorerne stod i kø for at påpege, hvor mange svære forhandlinger, der fortsat udestår for at få aftalen til at virke.

Hovedgrunden til det er først og fremmest, at den vedtagne lov er en rammeaftale. Det er med andre ord ikke en finanslov, som man kender det i Danmark med aktstykker og overblik over samtlige udgiftsområder. Og fordi kompromisset er så relativt uklart, vil de egentlige forhandlinger først finde sted i starten af næste år. 

Her skal man ikke regne med, at det bliver nemt. Dels fordi det altid er langt nemmere at blive enige om overordnede principper end konkrete besparelser, hvor de berørte grupper danner front og protesterer over planerne, dels fordi der ikke ligger nogen egentlig politisk alliance eller kompromis bag rammeloven, snarere en fælles angst for igen at blive sværtet til i mediehavet og blandt vælgerne, som en forsamling, der er ude af stand til at blive enige om noget. 

Fristen for at blive enige er ikke langt ude i fremtiden: 15. januar 2014 hedder det, og her skal forhandlerne blandt andet enes om nye besparelser i boligpolitikken, infrastrukturprojekter, medicinsk forskning og uddannelsesområdet. 

"Nemt bliver det ikke," siger Harry Stein, som er finanspolitisk ekspert ved den liberale tænketank Center for American Progress til magasinet Mother Jones: 

"Jeg forventer, at det nok skal gå, men det bliver tungt, fordi der vil være en masse tabere som følge af denne aftale. Besparelserne er betydelige, og der er ikke meget fedt tilbage at trimme. Vi har eksempelvis allerede skåret omkring 1500 milliarder dollar over 10 år på de diskretionære udgifter."

En anden kommentator, Norm Ornstein, der er korrespondent for The Atlantic, redaktør og klummeskriver ved National Journal samt tilknyttet den konservative tænketank American Enterprises Institut for forskning i Public Policy, er endnu mere pessimistisk: 

"Blot fordi parterne er blevet enige denne gang, er det langt fra ensbetydende med, at der nu er en regel om enighed i Kongressen. Dette kompromis er snarere undtagelsen, der bekræfter reglen, og mit bud er, at Kongressen vil være nøjagtig lige så dysfunktionel i 2014, som den har været i 2013. Det er en symbolsk aftale, en barberet, nøgen aftale, og jeg forudser store problemer, når gældsloftet skal hæves igen," indleder han i en analyse til the Atlantic. 

Julen varer (ikke) helt til påske
Han forudser også kollisioner på en række sagsområder:

"Helt konkret er der jo aftaler, der skal falde på plads for at vi kan komme videre, eksempelvis landbrugsforliget, hvor der skal skæres dybt i ordningen med madkuponer (spisebilletter til de fattigste, der udbetales i fødevarer, og som ud over at hjælpe nødstedte også fungerer som støtte til det amerikanske landbrug, red.)". 

Ornstein peger endvidere på, at republikanerne allerede nu åbent diskuterer, hvad deres pris vil være for at hæve gældsloftet igen, samtidig med at Det Hvide Hus igen og igen understreger, at præsidenten ikke agter at forhandle med en pistol for panden, når det gælder vedtagelser om at betale gæld, som USA allerede har oparbejdet. 

Med andre ord: Washingtons tværpolitiske julefred varer nok frem til nytår, men modsat den gamle julesang, næppe frem til påske. 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk