Altinget og Mandag Morgen bag perlerække af medie-tillidsfolk

OM OS: Koncernen bag de seriøse nichemedier Altinget og Mandag Morgen kan nu stille med det største arsenal af tillidsrepræsentanter i den danske medieverden.

Det betyder noget, når man er lille. Er man på nogle stræk stor.

Altinget i Danmark har gennem nogen tid været Danmarks største Christiansborg-redaktion. Med købet af Mandag Morgen kan man nu også notere, at man har den danske medieverdens største gruppe af tillidsrepræsentanter:

Per Mikael Jensen (54), formand for Altinget.dk, Altinget.se, Grønbechs Hotel og Mandag Morgen - formand for Den danske Publicistklub.

Rasmus Nielsen (56), udgiver af Altinget.dk og Mandag Morgen, VD for og ejer af Altinget.se - næstformand for Danske Medier og formand for organisationens Redaktionelle Udvalg & Interessenetværket Specialmedierne.

Lisbeth Knudsen (63), ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen - formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Anders Jerking (40), redaktionschef for Altinget.dk - formand for Folketingets Presseloge.

"Vi er stolte af det – men det er nu heller ikke helt tilfældigt. Jeg opfordrer altid vores medarbejdere til at bruge tid på tillidsposter. Selv om de gerne er ulønnede, lønner det sig fagligt, personligt og ideelt", siger Rasmus Nielsen om opgørelsen.

Forrige artikel Scleroseforeningen får tidligere MF'er i hovedbestyrelsen Næste artikel Johannes Langkilde skal være ny vært på TV Avisen