Altinget-konferencer om aktuel fagpolitik

KONFERENCE: Altinget.dk introducerer konferencer om aktuelle, fagpolitiske emner på det frie ords højborg Vartov i København. Premiere i maj om forebyggelse og folkesundhed.

Kære abonnent,

For mange år siden var jeg til iværksættertræf og stødte på stifterne af dating.dk. Deres virkelighedsopfattelse var allerede i 1999 rent online, idet de tilføjede: Men man skal også lave noget offline. Derfor holder vi fester!

Siden har det været et ønske for Altinget.dk, der virtuelt samler mennesker med professionel interesse i et fagpolitisk område, også at blive et fysisk mødested for vores læsere. Fest og farver lover vi ikke - men faglighed, professionel afvikling og god forplejning og stemning, dét satser vi på.

Foråret byder på to konferencer - og meget mere vil komme til i takt med interessen.

På sundheds- og kommunalområdet tilbyder vi 12. maj en konference om et højaktuelt politisk emne: forebyggelse. Hvad er forhindringerne for øget folkesundhed gennem kommunal og national forebyggelse?

Partnerskaber bliver en del af løsningen på at forbedre forebyggelsen, når sundhedsministeren offentliggør de nye nationale mål her i foråret. Hvordan kan det gøres? Det undersøger vi på den store forebyggelseskonference den 12. maj i år. Mød blandt andre * sundhedsminister Astrid Krag, * direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk, * leder af KL's Center for Forebyggelse i praksis Tine Curtis og * Chris MacDonald, der er kåret som Danmarks bedste foredragsholder inden for sundhed og humor.

Som mødested har vi valgt Vartov, Grundtvigs gamle hjemsted for det frie ord. Dels er faciliteterne i i orden - på samme tid historiske og moderne. Dels ligger Vartov lige bag Københavns Rådhus og dermed praktisk tæt på Hovedbanegården og Slotsholmen. 

Konferencerne tilrettelægges og dirigeres på dagen kyndigt og charmerende af redaktør Janne Aagaard. 

<img align="left" src="@navn=Rasmus Nielsen@" />Vel mødt til Altinget.dks konferencer.

Rasmus Nielsen, udgiver

Forrige artikel Hver anden dansker vil have DR-abonnement Hver anden dansker vil have DR-abonnement Næste artikel Thorning advarede selv mod finansspekulanterne Thorning advarede selv mod finansspekulanterne