Alternativet om flygtningebørn: Hjemmepasning kan lette presset på daginstitutionerne
Samfunds- og arbejdsmarkedsmodellen, hvor forældre går på arbejde og børnene passes i daginstitutioner, kan ikke stå alene, når Danmark i denne tid skal drage omsorg om op imod 50.000 flygtningebørn fra krigen i Ukraine, skriver Nanna Høyrup Andersen, Mira Issa Bloch og Helene Liliendahl Brydensholt.
I modtagelsen af tusindvis af flygtningebørn fra Ukraine, glemmer Regeringen, hvordan det er at være et lille barn.
Regeringen glemmer at inddrage basal udviklingspsykologisk viden om den trygge tilknytning i deres beslutninger og udmeldinger om, hvordan de ukrainske børnefamilier skal komme godt fra start i Danmark.
Det ses i det ensidige fokus på, at forældrene skal på arbejde og børnene i dagtilbud, for sådan gør vi i Danmark. Uanset hvor pressede vilkårene er.
Det klarer pædagogerne hører vi gentaget. Men gør de det, når de ikke er nok om de små børn og ikke har været det gennem lang tid? Dertil har dagtilbud løftet en kæmpe opgave under covid, og vi skal passe på ikke at fremme sygemeldinger på grund af overbelastede medarbejdere.
Og vigtigst af alt, klarer børnene at mangle omsorg?
Ukrainske mødre kan også passe selv
Modellen for det danske arbejdsmarked, hvor begge forældre i de fleste familier har fuldtidsjob, fungerer kun på grund af vores daginstitutioner. Og mange steder kan institutionerne ikke modtage flere flygtningebørn, uden ekstra ressourcer og kollegaer, ellers vil det gå ud over børnenes trivsel. Også de danske børns.
Her skal vi huske, at mistrivsel også koster samfundet dyrt. Ved at stå fast på denne model og norm, fremmer man derfor et øget pres på velfærden gennem børn, der ikke får den tryghed, de har brug for, for at have det godt. Sådan her behøver det ikke at være, for det er ikke en naturlov, at børn skal i daginstitution.
Vi mener, at der burde være langt større fokus på muligheden for, at ukrainske mødre – da det er primært dem, der kommer hertil med deres børn - kan passe børnene selv, hvis de ønsker det. Mødre og børn kan eksempelvis indgå i legestuer og danske hjemmepassernetværk, samt få støtte fra fagpersoner løbende.
Lad civilsamfundet finde sin plads
Regeringen og statsministeren er selv med til at skabe større problemer med hensyn til pasning af de små, ved at stå så stejlt på den danske pasningsmodel, hvor begge forældre arbejder, og børnene passes af andre.
Børnene kan jo også passes af deres forældre, og på den måde, vil der ikke skabes det samme pres på daginstitutionerne.
Vi bidrager som mennesker på forskellig vis til vores velfærd, og den finansieres ikke kun gennem arbejde, den finansieres også gennem forebyggelse af udgifter forbundet med mistrivsel, relateret til manglende tryg tilknytning og omsorg til børn.
Velfærd er også den, vi giver til hinanden gennem nærvær, tryghed og omsorgsfulde relationer. Lad civilsamfundet finde sin plads i den danske model og støtte op om alternativerne til vores dagtilbud, så de ikke presses mere og fører til sygdom og stress blandt børn og voksne.
{{toplink}}
Ulykkespatientforeningen: Folkeskolens fællesskab er lukket land for børn med fysiske handicaps
IT-Branchen: Digitale huller i Forsvaret er den største trussel mod Danmark
