Alternativet: Retspolitikken skal være empatisk
DEBAT: Alternativet vil arbejde for en retspolitik, der orienterer sig mod rehabilitering frem for strengere straffe. Der skal fokus på empati, dialog og på forebyggelse. Og så skal ofrene placeres centralt i retssystemet, skriver Josephine Fock (ALT).
Af Josephine Fock (ALT)
Retsordfører
Først og fremmest glæder jeg mig til, at Alternativet får udviklet en decideret retspolitik.
Det vil forhåbentlig ske allerede i løbet af efteråret på baggrund af den viden, som er blevet skabt i samarbejde med borgere og interesserede på de politiske laboratorier rundt omkring i landet.
Det står dog allerede klart, at Alternativet vil arbejde for en retspolitik, der orienterer sig mere mod rehabilitering end mod strengere straffe. Jeg vil derfor arbejde for et retssystem og en retsproces, som i højere grad fokuserer på empati, dialog og forhandling samt på forebyggelse, rehabilitering og øget fokus på ofrene.
Hårdere straffe virker ikke
Forskningsmæssigt er der kun svage indicier på, at hårde straffe har en forebyggende og rehabiliterende effekt. Faktisk viser flere forskningsundersøgelser, at især fængsling er et ineffektivt redskab til at bryde et kriminelt mønster. Derudover er der sjældent sammenhæng mellem lange fængselsdomme og offerets retfærdighedsfølelse samt den enkeltes/samfundets sikkerhed. Af samme grund bør fængselsstraffe som udgangspunkt altid benyttes med omhu og god begrundelse.
Alternativet nærer også et stort ønske om at placere offeret mere centralt i retssystemet. Mange ofres største bekymring er ikke gerningsmandens straf som sådan, men at de føler sig magtesløse og oversete i systemet. Eksempelvis peger megen forskning på, at genopretning af værdighedsfølelse, at blive hørt i processen og at genvinde følelsen af kontrol, er blandt de vigtigste parametre for, at offeret kan komme sig over en forbrydelse – og det er blandt andet derfor, at dialog og empati kan fungere som effektive redskaber, som man i højere grad bør inddrage i arbejdet.
Lighed er værn mod kriminalitet
Et andet forhold, som ligger mig meget på sinde, er at sørge for, at den forebyggende del af retspolitikken i højere grad udvikles i tæt samarbejde med det socialpolitiske område, da samfund med stor økonomisk lighed og social ligeværdighed er det bedste værn mod kriminalitet og konflikter. Af samme grund er det vigtigt for Alternativet, at ligheden ikke forværres i Danmark, eksempelvis ved at skære i de sociale ydelser eller ved på anden måde at forringe levevilkårene for de mennesker, der i forvejen har mindst.
I det lidt større perspektiv har vi i Alternativet også et stort fokus på at løse de samfundsudfordringer, der så at sige kommer uden pas – det vil sige problemer, der skal løses på tværs af landegrænser og gerne gennem internationale aftaler, for eksempel på områder som miljø, klima, flygtninge og asyl.
Frihed og ret til privatliv
Men det gælder også et konkret retspolitisk område, som handler om at beskytte borgerens frihedsrettigheder og ret til privatliv, når verden bliver mere og mere digitaliseret.
Edward Snowdens afsløringer viste os, hvor altomfattende og grænseoverskridende overvågningen af den enkelte borger er, og seneste har Datatilsynet kritiseret Rigspolitiet for ikke at yde tilstrækkelig beskyttelse af borgernes personlige oplysninger. For mig er det en prioritet at få undersøgt retspolitikken på det digitale område, så vi sikrer beskyttelse af den enkeltes rettigheder over egne data og informationer. Her vil jeg arbejde tæt sammen med min gode kollega og Alternativets ordfører for it og digitale frihedsrettigheder, Rene Gade, som er dybt engageret i området.
Borgmester: Skæv skoledebat truer folkeskolen
Ældre Sagen: For mange ældre presses til rehabilitering
