Alternativet: Hvis COP21 var et politisk laboratorium...
DEBAT: I Paris er hele verdens klimaengagerede mennesker samlet til klimatopmøde. I det stiveste puds går de rundt imellem hinanden, men de holder kun mindre og meget målrettede møder. Det er en kæmpe, forspildt chance, skiver Alternativet.
Af Christian Poll (ALT),
Klima- og energiordfører
Nu har jeg efterhånden været mange gange rundt i de kæmpe arealer, som danner den formelle ramme for de internationale klimaforhandlinger i Paris, COP21. Her er en helt særlig blanding af intensitet og tilbagelænethed.
På den ene side er det lige nu, det sker. Det er nu, der forhandles. Nu der sættes kommaer og diskuteres små tekstbidder, som udgør brikkerne i dette kæmpe puslespil, som verdens første globale klimaaftale er. Det er nu, de store navne prioriterer deres sparsomme tid på at skubbe på eller skubbe imod.
Samtidig går langt de fleste af os rundt i den store lufthavn Le Bourget og ved, at der er meget lidt, vi kan gøre på dette tidspunkt. Forhandlingssporene er lagt hjemmefra.
Vi formidler og networker
Det var hjemme på Borgen, oppositionen kunne lægge pres på regeringen for en ambitiøs forhandlingslinje – noget vi desværre ikke kunne finde bredt flertal for. Det var hjemme, at vores klimamål blev droppet, mens pengene blev skåret fra hele den grønne omstilling.
Så hvad gør vi her – i Paris i uendelige haller med betongulve, træk og akavede arbejdsstillinger i vores søgen efter nogen, vi kan påvirke, som vil gøre en forskel? Vi formidler og networker.
Formidlingen går det rigtig godt med. Der er interesse fra det meste af verden omkring, hvad de forskellige delegerede mener om klimaforhandlingerne.
Brug politiske laboratorier
Jeg har selv været i danske medier en del gange i løbet af første uge af forhandlingerne, og der sker en masse på Facebook og Twitter. Det gik heller ikke stille for sig, da den danske regering forleden vandt den lidet flatterende pris ”Fossil of the Day” for det mest slette spil i forhandlingerne.
Men så er det, vi kommer til networkingen… Det er mit indtryk, at man overvejende mødes med dem, man kender, og det kan styrke fremtidigt samarbejde ret godt, så det er jo fint. Så møder man også en række nye mennesker via eksisterende kontakter eller af strategiske årsager. Det er jo også fint. Men det er ikke nok, når vi har brug for et ægte og dybdegående globalt samarbejde på dette område.
Hvad nu, hvis COP21 havde et spor, som var inspireret af Alternativets politiske laboratorier?
Alt skal i spil
COP21 er en helt enestående mulighed, hvor alle verdens lande og kulturer er samlet omkring et fælles formål, og her burde vi udnytte den forankringskraft og kæmpestore viden, som findes iblandt deltagerne.
Hvordan kunne det så se ud med et Alternativt COP21? Der er masser af vigtige emner at tage fat på, men det særegne med de Politiske Laboratorier er, at de er designet og faciliteret, således at både drømme, visioner, erfaringer og viden kommer i spil.
Vi havde måske sammensat folk i grupper på kryds og tværs - og bedt dem starte med at tale om, hvad de har taget med til Paris og ønsker at bidrage med, og hvad de forventer, at tage med tilbage til deres organisationer, regeringer og netværk. Sådan kan man nemlig afstemme forventninger og forhåbninger, og undgå unødige misforståelser og skuffelser.
Fremtidsscenarium i litterær form
Vi ville også sætte dem til at udvælge en håndfuld værdier, som i forhold til emnet kendetegner deres daglige arbejde med klimapolitikken. Hvorfor? Når vi giver os tid til at tydeliggøre og afstemme de værdier, vi hver især taler ud fra, er det en genvej til langt mere meningsfulde samtaler. Og dermed bliver det tydeligt at se, hvor der er fælles grundlag for samarbejde og handling.
Måske havde vi endda bedt dem om at beskrive et fremtidsscenarium om en bæredygtig verden, og i litterær form. For når vi husker at bruge andet end tekniske og politiske termer, ja, så åbner det op for helt andre muligheder. Alt for tit bruger vi tid på diskussioner og forhandlinger om det, som synes muligt her og nu. Men her underspiller vi de kæmpestore udfordringer, som status quo medfører.
Ikke et quick fix
Et politisk laboratorium er intet ’quick fix’, men det åbner op for andre typer af samtaler og samarbejder, som i højere grad peger frem mod det bæredygtige samfund, som vi ønsker os. Det kræver, at vi i første omgang vælger at mødes, samtale og organisere os på alternative måder, og det gælder selvsagt også for en så vigtig konference som COP21.
De unge havde vi givet den særlige rolle at spørge ind igen og igen, for det er dem, der skal leve i den bæredygtige verden, som vi forsøger at sigte efter i Paris. Først derefter havde vi åbnet for forhandlingerne.
LA: For 21. gang er det sidste chance for menneskeheden
Ældre Sagen: Boligpakken er et misfoster
