Alle i Dansk Svømmeunion vil gerne se fremad. Men møgsag spøger stadig

Dansk Svømmeunions nye formand, Pia M. Johansen, har fået til opgave at hele et åbent sår i en union, der har været martret af interne stridigheder i flere år.

Hun vandt et tæt kampvalg mod Kasper Ernest ved den ekstraordinære generalforsamling 24. april, men hun har endnu ikke vundet freden i unionen.

Sagens kerne er, at Danmarks elitesvømmere i en årrække arbejdede under et landstrænerregime, der var med til at give spiseforstyrrelser og depressioner blandt atleterne. Det har skabt oprør i dele af baglandet og har kostet livet for unionens mangeårige top, direktør Pia Holmen og formand Lars Jørgensen.

Opgøret efter skandalen er langt fra forbi. Men internt i dansk svømning er der forskellige udlægninger af, hvor mange baner Pia M. Johansen skal tilbagelægge, før hun er i mål.

Hård kritik fra Kammeradvokaten
Krisen i Dansk Svømmeunion tog fart, da DR i foråret 2019 viste dokumentaren ’Svømmestjerner under overfladen’. Her stod tidligere landsholdssvømmere frem og delte vidnesbyrd om et betændt træningsklima med offentlige vejninger og udbredte problemer med spiseforstyrrelser i dansk topsvømning. 

I starten af 2020 kom der så en redegørelse fra Kammeradvokaten. Rapporten tegnede et mistrøstigt billede af forholdene på Team Danmark og svømmeunionens nationale træningscenter, da australske Mark Reagan og hollandske Paulus Wildeboer var landstrænere fra starten af 00’erne og frem til 2012. 

Landstrænerne råbte ad atleterne og smed ind i mellem med stole i raseri. Samtidig skulle svømmerne vejes offentligt foran landsholdskollegaerne, lød det i rapporten. Kammeradvokaten pegede desuden på et stort ledelsessvigt i Dansk Svømmeunion, ligesom Team Danmark fik kritik for et mangelfuldt tilsyn. 

Allerede inden man kendte til resultatet, var der stemmer i bestyrelsen, som ville af med topchefen Pia Holmen, der havde siddet som direktør gennem hele perioden. Og da konklusionen blev offentliggjort, mistede hun også opbakning fra Danmarks Idrætsforbund, forklarer Altingets kilder. 

Derfor så bestyrelsen ingen anden udvej end at ofre Pia Holmen, der efter to årtier som direktør blev fyret i februar 2020.

International toppost til ex-direktør
Dermed kunne sagen måske være lukket. Men stormvejret var kun lige begyndt.

Ekstra Bladet har siden afsløret, at bestyrelsen planlagde en storstilet afskedsreception for Pia Holmen.  Budgettet var på 60.000 kroner*, men receptionen blev dog aflyst på grund af corona. 
Den planlagte hyldest var en torn i øjet på en stribe topsvømmere, der følte sig svigtet af eks-direktøren. 

Konfliktens andenbølge tog dog for alvor fart, da unionen i efteråret 2020 forsøgte at sikre Pia Holmen posten som vicepræsident i det europæiske svømmeforbund, LEN. 

“Det er skræmmende at holde hånden over hende, for det viser, at unionen ikke har forstået, hvor slemt det har stået til,” sagde den tidligere OL-guldvinder Pernille Blume blandt andet til TV 2 SPORT. 

Pia Holmen var på det tidspunkt blevet billedet på skandalen. Derfor kan det virke politisk tonedøvt, at man kørte hende i stilling til en international toppost. 

Virkeligheden var imidlertid, at Danmarks allierede i international svømning havde givet udtryk for, at man var villig til at støtte en dansk kandidat, hvis ellers vi kunne levere én med chance for at blive valgt. 

Hvem levede så op til det krav? Her vurderede de fleste i den daværende bestyrelse, at pilen pegede entydigt på Pia Holmen.

Nok var hun sovset ind i en skandale på hjemlig grund. Men i den internationale svømmefamilie havde hun et godt navn efter to årtier i spidsen for et velrenommeret forbund, lød analysen. 

Mistillidsvotum fra baglandet
Missionen lykkedes, og medlemmerne af det europæiske svømmeforbund valgte i november 2020 Pia Holmen til vicepræsident.

Men uroen fortsatte. Først trak to bestyrelsesmedlemmer sig på grund af håndteringen af Pia Holmen, og siden stillede 26 klubber et mistillidsvotum mod den resterende bestyrelse.

Blandt underskriverne var en lang række eliteklubber, som leverer størstedelen af de topsvømmere, der vinder medaljer til Danmark.

Derfor endte formand Lars Jørgensen til sidst med at trække sig.

“Dette sker, da jeg ikke ønsker, at mit virke skal stå i vejen for, at Dansk Svømmeunion kan genvinde sine kræfter,” skrev han i en pressemeddelelse i februar i år. 

De 26 klubber fastholdt dog sit mistillidsvotum til den samlede bestyrelse. Og dagen før den ekstraordinære generalforsamling i slutningen af april fik de kritiske klubber opbakning i et åbent brev fra landets topsvømmere. 

“Tillid kan ikke gradbøjes. Enten har man tillid eller også har man ikke. Vi har ikke tillid til den nuværende bestyrelse i Dansk Svømmeunion,” lød det. 

Når så mange i dansk svømning fortsat er kritiske over for Pia Holmen skyldes det, at hun aldrig for alvor har sagt undskyld offentligt. Hendes karriere i svømmepolitik havde været langt lysere, hvis blot hun tilbage i 2019 havde lagt sig fladt ned, lyder analysen fra flere.

Alligevel blev det på selve generalforsamlingen åbenbart, at flertal i baglandet var villig til at tilgive bestyrelsens håndtering af Pia Holmen. Mistillidsvotummet blev således nedstemt.

Og blandt de kritiske baglandsstemmer er der faktisk en forsigtig tro på, at der nu kan blive ryddet op. 

Gør op med offentlige vejninger
Selvom Pia M. Johansen er et relativt ubeskrevet blad på den landspolitiske svømmescene, høster hun en bred vifte af roser for sin konsekvente håndtering af Pia Holmen-sagen. Allerede dagen efter valget ringede hun således til ex-direktøren og bad hende om at trække sig fra LEN. 

Samtidig har den nye formand fra Silkeborg demonstreret politisk tæft ved at sikre sig opbakning fra en lang række jyske klubber op til kampvalget. 

Ved sin side har Pia M. Johansen den mangeårige MF’er og tidligere minister Merete Riisager, der kom til som unionens direktør i november. Riisager beskrives som en dygtig netværker og en solid politisk håndværker. Og så er det blevet bemærket, at den nye direktør talte dunder, da det i april blev afsløret, at der stadig foregår offentlige vejninger blandt danske konkurrencesvømmere. 

“Derfor er signalet fra mig til de heldigvis få klubber, der gør det her, at det skal bare stoppe. Det er et levn fra fortiden,” sagde Riisager til Politiken. 

Den nye duo i front kan dog ikke selv afgøre, om der nu kommer ro på de indre linjer. Først og fremmest er de afhængige af, at de utilfredse topsvømmere er villige til at genoprette forholdet til unionens top. 

Her kan én af nøglerne være at få fjernet Pia Holmen som vicepræsident i det europæiske svømmeforbund, LEN. Men det er ikke sikkert, at et telefonopkald er nok.

Bolden er hos ex-direktør
Formanden for den danske svømmeunion har nemlig ikke mandat til at fjerne den tidligere direktør fra posten, da hun er demokratisk valgt af medlemmerne af det europæiske svømmeforbund. Derfor kan man heller ikke bare erstatte Holmen med en anden dansker. 

Tværtimod peger Altingets kilder på, at det vil kunne tære på Danmarks troværdighed over for den internationale svømmefamilie, hvis vi presser vores egen kandidat væk fra posten som vicepræsident i LEN. Og det kan betyde, at vi i en årrække kan få svært ved at overbevise andre lande om at pege på danskere til internationale topposter. 

Det er ikke noget, som kommer til at afgøre hundrededele af sekunder på den korte bane. Men på længere sigt kan manglende politisk pondus koste dyrt og blandt andet gøre det svært at tiltrække EM-stævner til Danmark, lyder analysen. 

Lige nu er det Pia Holmen selv, som skal afgøre, om hun er villig til at følge opfordringen fra Dansk Svømmeunions nye formand. Hun bliver fra mange sider kritiseret for, at hun ikke i tide fik stoppet den usunde kultur i danske elitesvømning. Men flere peger også på, at Pia Holmen ikke var den eneste, der havde kendskab til det problematiske træningsmiljø. Og at hun allerede én gang har betalt en høj pris ved at blive fyret som direktør i februar 2020. 

Nu venter hele svømmedanmark i spænding på, om Pia Holmen er villig til at tage skraldet en gang til. 

*Rettet 10.51: I en tidligere version af artiklen var receptionens budget opgjort til 100.000, da det var det beløb, Ekstra Bladet skrev i sin oprindelige historie. Dansk Svømmeunion har imidlertid kontaktet Altinget og oplyst, at budgettet var på 60.000. Vi har derfor rettet oplysningen.

rl@altinget.dk