Afgående Unicef-generalsekretær fortsætter i konsulenthus

Steen M. Andersen, afgående generalsekretær i Unicef, indtræder som medlem af Advisory Boardet hos konsulenthuset Märk Cph.

Den 1. september overtager Karen Hækkerup posten som generalsekretær for Unicef fra Steen M. Andersen. Han fortsætter i stedet som aktiv i Advisory Boardet hos konsulenthuset Märk Cph.

Det skriver konsulenthuset i en pressemeddelelse.

Märk Cph har til formål at hjælpe danske virksomheder med at etablere konkrete handlingsplaner med udgangspunkt i bæredygtighed, samfundsansvar og kommerciel forretningsstrategi.

Med det store fokus på bæredygtighed og samfundsansvar ligger de nye opgaver i forlængelse af det arbejde, Steen M. Andersen har lagt i Unicef de sidste 24 år.

"Jeg glæder mig meget til at kunne følge op på den bæredygtige kurs, som jeg i mange år har sat for Unicef og senest på VL Døgnet i år, hvor vi satte fokus FN's verdensmål. Märk har den helt rigtige værktøjskasse til at hjælpe virksomhederne i mål med deres ønsker – og det tiltaler mig rigtigt meget," udtaler Steen M. Andersen.

 

Forrige artikel Radio24syv-arvtager ansætter ny redaktionschef Næste artikel Dødsfald: Ambassadør Johannes Dahl-Hansen (74)