Ældre Sagen: Indfør lovkrav om GPS til demente
DEBAT: Det er uacceptabelt, at demente skal dø, fordi de ikke kan finde hjem, skriver Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen. Han opfordrer politikerne til at gøre det lovpligtigt at udstyre demente med GPS.
Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen
Hvert år forsvinder mellem 1000 og 1500 demente fra hjemmet, plejehjem og sygehuse og efterlyses af politiet.
Heldigvis bliver de fleste fundet igen. Men det er frygteligt og uacceptabelt, at 10 demente mennesker om året dør, fordi de ikke kan finde hjem og ikke bliver fundet i tide. Tænk på, hvordan en dement, der er faret vild, har det i de sidste timer.
Vi har teknologisk udstyr i form af GPS, chips og positionsmeldere, der kunne have forhindret disse dødsfald. Der er brug for, at alle plejeboliger bliver indrettet og sikret til demente mennesker, og at alle demente beboere får GPS.
Lovkrav om GPS
Det bør simpelthen være et lovkrav på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger. Kun hver tiende plejecenter anvender i dag GPS, mens omkring 60 procent af plejehjemsbeboerne har en demenssygdom. I fremtiden forventes endnu flere demente og personer med psykiske lidelser på plejehjem. Somatisk syge bliver boende hjemme med rehabilitering og it.
Demensindretning og demenssikring giver mere trivsel og tryghed for beboere, for plejepersonalet og for pårørende, der ikke behøver gå og frygte, at deres gamle mor eller far forsvinder fra plejehjemmet.
Desværre er kun cirka 6.000 plejeboliger ud af 49.000 plejeboliger i dag indrettet til beboere med demens. Det er ikke dyrere at bygge demensindrettede boliger end ”traditionelle” plejeboliger, når det tænkes ind fra starten. En evaluering af FOMA-puljen fra Socialstyrelsen har vist, at netop demensindretning og -sikring er afgørende for beboernes livskvalitet og personalets arbejdsvilkår.
En særlig udsat situation for at vandre og blive væk som dement sker på landets sygehuse. Demensen forværres på sygehuset, og demente har svært ved at orientere sig nye steder, de bliver utrygge og forvirrede og får trang til at gå, og så risikerer de at komme til skade og måske omkomme.
Derfor har Ældre Sagen bedt sundhedsministeren ændre loven, så hospitalerne får selvstændig kompetence til at udstyre demente patienter med GPS. Det har de nemlig ikke i dag, og der bruges meget tid på at lede efter patienter, der er blevet væk.
Faste plejehjemslæger og farmaceuter
Den nye tilsynsrapport fra Sundhedsstyrelsen 2015 viser, at der på landets plejehjem og plejecentre er massive problemer med håndteringen af medicin, dokumentation af virkninger og bivirkninger samt for langvarig brug af antipsykotisk medicin. En forsøgsordning i hovedstadsområdet, hvor plejehjemsbeboere behandles i samarbejde med plejehjemslæger og farmaceuter, har nedsat medicinforbruget betydeligt.
Beboere på plejehjem bliver i gennemsnit indlagt akut to gange om året. Halvdelen af de indlæggelser kunne undgås, således at demente og svækkede beboere undgik den voldsomme tur til hospitalet og hjem igen. Løsningen er faste læger på plejehjem og i plejecentre, og at farmaceuter vejleder personalet i medicinhåndtering, medicingennemgang og medicinsikkerhed.
De største forbrugere af medicin bor på plejehjem, blandt andet fordi ældre på plejehjem ofte har flere sygdomme på samme tid. En rutinemæssig lægelig gennemgang af medicinforbruget hos den enkelte beboer foregår kun systematisk på få plejehjem i Danmark.
I Danmark er der lavet forsøg med ’fastlæger’ på plejecentre, som har givet gode og målbare resultater: færre indlæggelser, færre opkald til vagtlæger, mere sikker medicinhåndtering og ikke mindst at både beboere, ansatte, læger og pårørende er mere tilfredse.
Heldigvis er det besluttet, at der igen kommer faste læger til plejehjemmene, og der er afsat midler på finansloven 2015. Men det er vigtigt, at kommuner og praktiserende læger kommer i gang. Vi kan både øge beboernes sundhed og livskvalitet for beboerne og spare penge samtidig.
Hesseldahl: Elitetænkning giver bedre kunst
Kristian Jensen: Lad os stå sammen om indsatsen i nærområderne
