Ole Spiermann Advokat (H), partner, Bruun & Hjejle
DEBAT: En inkorporering af konventioner i dansk lov kan øge gennemslagskraften og dermed sandsynligheden for, at Danmark opfylder sine folkeretlige forpligtelser. Det skriver Ole Spiermann, advokat og partner i Bruun & Hjejle.
Af Ole Spiermann Advokat og partner i Bruun & Hjejle
Lad mig først gøre klart, at jeg var medlem af menneskeretsudvalget udpeget af Advokatrådet, og at jeg var med i ”flertallet” på seks medlemmer i betænkning 1546/2014 om inkorporering m.v.
Vi anbefaler inkorporering af seks ud af syv FN-konventioner.
Inkorporering handler om traktater (eller konventioner, kært barn har mange navne), som Kongeriget Danmark har forpligtet sig til at overholde internationalt.
Inkorporering handler nærmere om, hvordan forpligtelserne gennemføres i dansk ret. Ved en inkorporering gøres traktatens indhold til dansk lov. Loven henviser til traktaten og angiver, at den gælder i dansk ret. Traktaten kommer derved til at have retsvirkninger som en dansk lov, der skal iagttages af myndigheder og domstole.
Inkorporering er et juridisk-teknisk emne. Jurister er for eksempel ikke enige om, hvad virkningerne er af inkorporering egentlig er.
En del vil hævde, at selve Danmarks deltagelse i traktaten på internationalt plan giver traktaten fuld gennemslagskraft i dansk ret med den følge, at en inkorporering ingen reel betydning har. Traktaten vil i alle tilfælde have samme retsvirkninger som en dansk lov.
Øger gennemslagskraft Retstilstanden er efter ”flertallets” opfattelse noget mere nuanceret. Men givet er, at traktater i sig selv indgår som hensyn i fortolkningen af dansk lovgivning og dermed kan få en gennemslagskraft.
Teoretisk kan traktater, som ikke er inkorporeret, dog ikke anvendes til at tilsidesætte danske love. Og i praksis vil en inkorporering – mere væsentligt – øge opmærksomheden omkring Danmarks folkeretlige forpligtelser, både hos myndigheder, borgere, advokater og domstole.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev inkorporeret i 1992, og er efterfølgende blevet anvendt meget oftere i trykt retspraksis.
Menneskeretsudvalget beskæftigede sig med yderligere inkorporering af menneskerettighedskonventioner fra FN, både FN’s generelle konvention og de specifikke konventioner om børn, handicap, kvinder, tortur og race.
Der var i udvalget enighed om, at en inkorporering kan øge gennemslagskraften af konventionerne i dansk ret – og dermed sandsynligheden for, at Danmark til stadighed opfylder sine folkeretlige forpligtelser.
Ingen risiko for magtglidning Men udvalget delte sig (når der bortses fra de fem embedsmænd, som ikke havde nogen holdning). Et ”mindretal” på fire medlemmer var ikke enige med ”flertallet” på seks.
Hovedgrunden var en forskellig vurdering af, om inkorporering vil ændre forholdet mellem lovgivningsmagten og danske domstole, og navnlig om danske domstole i medfør af en inkorporering ville blive tvunget (eller fristet) til at afgøre fordelingspolitiske spørgsmål, som ellers efter dansk opfattelse henhører under lovgivningsmagten.
”Flertallet” så ingen risiko herfor. Inkorporering er trods alt ikke mere end en lov, og den er ikke egnet til grundlæggende at forrykke danske domstoles opfattelse af magtbalancen mellem lovgivende og dømmende magt.
Vi lagde vægt på, at domstolene fortsat skulle værne om den traditionelle opfattelse af egen rolle i det danske statsstyre. Omvendt så mindretallet en risiko.
Mindretallet indbefattede både udvalgets formand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, og landsdommer John Lundum, der var indstillet som medlem af udvalget af Dommerforeningen. At disse to fremtrædende dommere var så opmærksomme på risikoen for magtglidning, er for mig at se en indikation af, at det netop ikke vil ske.
Men spørgsmålet er, om nogen i denne debat kan underbygge, at der alligevel skulle bestå en sådan risiko, eller kan se andre argumenter mod inkorporering, som ikke kom frem i udvalget.
Fra 30. oktober og en måned frem handler Socialdebatten om menneskerettigheder i dansk lov.
Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Regeringen vil skrue op for mængden af fagfolk, der uddanner sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien, fremgår det af sundhedsudspil. Det sker, efter kommission beskrev stigende mængder psykiske diagnoser blandt børn og unge i omfattende rapport.
Regeringens forslag til en sundhedsreform lægger op til den største ommøblering af sundhedsvæsenet i 20 år. Om reformen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om de 17 nye sundhedsråd tåler mødet med virkeligheden.
Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet med nye kronikerpakker, en reform af de almene læger og 17 sundhedsråd under de nu fire regioner. Få overblikket over regeringens forslag til en ny sundhedsreform her.
Med en ny Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd vil regeringen blandt andet sikre mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra regeringstoppen, da de onsdag præsenterede et udspil til en ny sundhedsreform.
Børn og deres familier risikerer at blive skubbet ud over kanten af årelange ventertider i skilsmissesystemet. Derfor er der brug for, at socialministeren træder til og sikrer, at konfliktfyldte sager hurtigere bliver afsluttet i Familieretshuset, skriver Helle Brandt.
Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.
En plan for bekæmpelse af fattigdom, en undersøgelse af sociale mediers indflydelse på unges mentale helbred og implementering af EU’s handicapstrategi. Sådan lyder nogle af opgaverne til de nye EU-kommissærer. Få overblikket over hovedopgaverne til de nye kommissærer her.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
Hvor mange regioner overlever, hvor mange sundhedsopgaver mister kommunerne, og hvor mange beslutninger skal fremover træffes nationalt? Her er otte vigtige ting, som Altingets sundhedsredaktion holder øje med, når regeringen onsdag præsenterer sit sundhedsudspil.
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
Spot på menneskerettigheder i dansk lov
