Adm. direktør i Tryg udnævnt til ridder af Dannebrog

Kongehuset har afholdt audiens for en række modtagere af blandt andet ridderkorset, heriblandt administrerende direktør i Tryg Morten Hübbe. 

Morten Hübbe er blevet tildelt ridderkorset af Dannebrogsordenen. Han deltog ved H.M. Dronningens audiens 13. maj for at sige tak.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse. 

Morten Hübbe har været ansat i Tryg siden 2002, hvor han er gået fra at være økonomidirektør til chef for hele koncernen.  

Hans uddannelsesbaggrund består af en bachelor i SPRØK, cand.merc. i finansiering og regnskab samt en lederuddannelse fra Wharton.

Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Forsikringsselskabet blev grundlagt i 1898. 

Forrige artikel Red Barnet Ungdom skal have ny generalsekretær Næste artikel Designskolen Kolding modtager Designrådets Ærespris 2019