Abdel Aziz Mahmoud er kåret til ’Årets LGBT-person’

DR-vært Abdel Aziz Mahmoud modtager prisen ’Årets LGBT-person’ ved Danish Rainbow Awards – Axgil 2018.

Rainbow Business Danmark arrangerer LGBT-miljøets årlige prisuddeling, som hvert år uddeler 16 priser. En af disse priser er ’Årets LGBT-person’, som i 2018 går til DR-vært Abdel Aziz Mahmoud.

Det skriver DR

I begrundelsen for at vælge Abdel Aziz Mahmoud som ’Årets LGBT-person’ lød det blandt andet:  ”Abdel hjælper med at sætte ord på, hvordan det kan være at springe ud over for familie eller venner.” 

Abdel Aziz Mahmoud er hovedpersonen i DR2-serien ’Helvedes homo’. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2007. Han er foredragsholder, journalist, vært og forfatter.

LGBT er en initialforkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. 

Forrige artikel Gentofte-borgmester modtager ridderkorset af 1. grad Næste artikel Den Danske Publicistklub uddeler årets Publicistpriser