Året der gik på retsområdet

”Det bliver ikke fejlfrit.”

Så meget kunne Søren Pind (V) love, da Altinget i september interviewede den nytiltrådte justitsminister.

Som uddannet jurist, tidligere underviser i statsret ved Københavns Universitet og resolut borgerlig værdipolitiker var både modstandere og tilhængere enige om, at den nye minister i hvert fald ikke ville gøre retspolitikken kedelig.

Kedeligt har det første år med V-regeringen ikke været. Heller ikke på retsområdet. Og fejl er der begået flere af. Også af justitsministeren. Men mere om det senere.

Tre f’er dominerede efteråret 2015. Flygtninge, folkeafstemning og flerårsaftale.

Efterårets tre f'er
Med sidstnævnte sigtes mod rammerne for politiets økonomi, der blev forhandlet på plads som en del af finanslovforhandlingerne.

Aftalen førte til et løft af politiets ressourcer, som ikke mindst bliver finansieret af besparelser på ungdomsuddannelser. Det fik Radikale til at springe fra, mens Socialdemokraterne blev hængende, fordi erhvervsskolerne blev undtaget.

Politiaftalen blev Pinds indtil nu største forlig.

Mindre held havde han, regeringen og de øvrige EU-positive partier med at få den danske befolkning med på at afskaffe det danske forbehold over for EU’s samarbejde omkring retlige og indre anliggender.

Et flertal af vælgerne hældte 3. december den foreslåede tilvalgsmodel ned ad brættet og satte et foreløbigt punktum for yderligere dansk-europæisk integration på retsområdet.

S støtter Pind i alt
Samlet set har Søren Pind fremsat 20 lovforslag som justitsminister om alt fra landsforræderi til mobillån. Samtlige har fået opbakning fra Socialdemokraterne, mens 11 af forslagene har støtte fra et enigt folketing.

I løbet af foråret har ikke mindst diskussionen om retsforfølgelse og straf af voldtægtsmænd og bedre hjælp til offeret stået centralt. Selv om Dansk Folkeparti ikke fik opfyldt sit ønske om minimumsstraf, var det en diskussion, som for en sjælden gang skyld har kunnet samle alle partier i Folketinget om at øge straffen.

Blandt de lovforslag, der delte vandene, er det først og fremmest Enhedslisten, Alternativet og SF, der er gået imod regeringen.

Det gælder blandt andet etableringen af det såkaldte PNR-register, som giver PET adgang til en række oplysninger til alle flypassagerer. Det stemte Liberal Alliance også imod.

Også den seneste skærpelse af indsatsen mod ’fremmedkrigere’, der blandt andet indfører et generelt indrejseforbud i visse konfliktområder, blev mødt med protester fra den rød-grønne del af Folketinget.

Sessionslogning udskudt
Fuld opbakning var der imidlertid til den første forøgelse af straffen for voldtægt i de seneste 13 år, og så endnu en revision af knivloven, der skulle rede de sidste tråde ud af et mangeårigt ømt punkt for Justitsministeriets embedsmænd.

Et enkelt bebudet lovforslag nåede aldrig at blive fremsat. Regeringen trak i marts et ventet lovforslag om et nyt system for sessionslogning tilbage efter massiv forudgående debat og kritik.

Lovforslagets indhold blev aldrig offentligt kendt. Men en konsulentrapport viste ifølge Justitsministeriet, at det skitserede forslag ville medføre udgifter for erhvervslivet for omkring én milliard kroner om året.

Tilbagetrækning af lovforslaget betød, at Søren Pind (V) som et af sine afsluttende lovforslag inden sommerferien måtte ændre en bestemmelse, som angav, af netop dette punkt skulle have været revideret i folketingsåret 2015-2016.

Udskiftning i politiets top
Som ny politisk førstemand i Justitsministeriet har Søren Pind gjort Martin Ruby til sin særlige rådgiver. Men udover den politiske top er der også skiftet ud blandt cheferne i en række underliggende myndigheder.

I politiet er der kommet en lille håndfuld nye politidirektører til. Blandt andet to, som har en utraditionel baggrund i det klassisk juristdominerede ledelseslag.

Det gælder Kit Claudi Grøn-Iversen ved Fyns Politi, der har bred offentlig ledelseserfaring, og Jørgen Abrahamsen ved Sydøstjyllands Politi, som oprindeligt er politiuddannet.

Også på Midt- og Vestsjælland kom der sidste år ny politidirektør i skikkelse af Anne Barbara Sidenius Tønnes. Og seneste er tidligere afdelingschef i Justitsministeriet Jens-Christian Bülow blev direktør for Nordsjællands Politi.

Den post var tidligere besat af Finn Borch Andersen, der 1. januar blev udpeget til chef for PET.

JM’s nye fagchefer
I Datatilsynet kom Christina Angela Gulisano til som direktør i august 2015.

Også internt på Slotsholmen blev der først og fremmest i efteråret taget imod en række nye ansigter.

Med ressortomlægningen i forlængelse af regeringsskiftet blev asyl- og udlændingepolitikken udskilt til sit eget ministerium.

I Justitsministeriet blev der i kølvandet heraf omorganiseret blandt andet med oprettelsen af nye kontorer for analyse, koncernstyring og databeskyttelse.

Samlet set blev en håndfuld chefstillinger besat i løbet af efteråret. Nogle med helt nye ansigter, andre med gamle kendinge.

’Kieffer’ og Våben Palle
Og så tilbage til Søren Pind og det der med fejlene.

At trække et lovforslag tilbage kort tid inden det skulle lægges offentligt frem, hører vel med til kategorien af sager, hvor der er begået fejl. Det var situationen med forsalget til en ny model for sessionslogning.

En anden type fejl stod Søren Pind helt personligt for, da han på et samråd i Folketingets Europaudvalg underholdt med historier fra det justitsministerielle ressort.

Det var den om politiets egen ’Våben Palle’, der ifølge ministerens oplysninger skulle være temmelig skydeglad. Under overbevisning om, at det åbne samråd var lukket, underholdt Pind med en af Justitsministeriets interne anekdoter.

”Jeg har for eksempel hørt om en, der sidder ude hos politiet, han hedder Våben Palle. Han har alle tænkelige våben, som han går og skyder af. ’Kieffer’ påstår, at han en gang har pløkket hul i loftet derude,” lød det fra Søren Pind.

Hvem ’Kieffer’ er, fremgik ikke nærmere af samrådet. Men der er et vist navnesammenfald med chefen for Justitsministeriets forebyggelseskontor, Rasmus Kieffer-Kristensen.

kim@altinget.dk