700 minkavlere sagsøger staten for 600 millioner kroner

Prisen for de destruerede minkskind er ikke høj nok, lyder det fra 700 minkavlere, som nu sagsøger staten for 600 millioner kroner. 

Da politikerne lukkede minkerhvervet, blev der sat et loft på 250 kroner per minkskind.

Men det beløb er ikke stort nok, lyder det nu fra 700 tidligere minkavlere, der er gået sammen i et søgsmål.

I efteråret blev de danske minkskind på auktion solgt for en gennemsnitspris på 323 kroner. Derfor mener de 700 tidligere minkavlere, at staten skylder dem yderligere 73 kroner per minkskind. Det ekstra økonomiske erstatningskrav fra de mange minkavlere lyder på i alt 600 millioner kroner.

Det skriver TV2Fyn.

"Mit levebrød er lukket. Jeg kan ikke få lov til at lave skind igen. Så derfor skal det gå retfærdigt til. Vi skal hverken have mere eller mindre, end vi har ret til. Men vi skal have den korrekte pris," siger Jens Jensen, der er minkavler på Østfyn. 

{{toplink}}

Venstre kan stå på mål for prisen

Over for mediet holder Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen fast i, at det oprindelige beløb på 250 kroner er den rigtige pris.

Venstre var med i aftalen om erstatning til minkavlerne.

Den samlede erstatning til minkavlerne, som politikerne besluttede sig for, løber op i 19 milliarder kroner.

Ud af disse er cirka 2,5 milliarder kroner indtil videre blevet udbetalt.

,

Forrige artikel Dagens overblik: Udviste syrere fra Danmark vender ikke tilbage til Syrien Dagens overblik: Udviste syrere fra Danmark vender ikke tilbage til Syrien Næste artikel V og K raser over ”hemmeligholdelse” af Forsvarets økonomiske udfordringer V og K raser over ”hemmeligholdelse” af Forsvarets økonomiske udfordringer