Banedanmark henter pressechef fra Københavns Kommune

Anni Lundqvist er ny pressechef for Banedanmark. 

Banedanmarks nye pressechef er Anni Lundqvist. 

Det oplyser Banedanmark til Altinget. 

Anni Lundqvist kommer senest fra en stilling som pressechef ved Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor hun har været siden foråret 2015. 

Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tidligere været pressechef i Social- og Integrationsministeriet samt journalist ved blandt andet Berlingske, DR og TV 2. 

Anni Lundqvist tiltrådte som pressechef for Banedanmark 16. september og skal ifølge jobopslaget højne kendskabet til Banedanmarks rolle i samfundet. En ny pressechef skal sikre, at Banedanmark er "åbne, offensive og synlige" og bliver en del af kommunikationsafdelingen med cirka 20 ansatte.

Banedanmark har også for nylig fået ny kommunikationschef i form af Katja Dahlberg, der blev ansat per 1. juni. Det skete, efter den tidligere kommunikationschef Jakob Østerbye sagde sit job op for at prøve noget nyt.

Du kan læse et interview med Jakob Østerbye her.
 

Forrige artikel Dansk Industris hovedbestyrelse har fået 11 nye medlemmer Næste artikel Pernille Weiss (K) er valgt ind i SME Europes bestyrelse