Nordjyske Medier mister chefredaktør til Arla

Turid Fennefoss Nielsen har været chefredaktør hos Nordjyske Medier i fire år, men hun skifter nu til Arla Foods AMBA, hvor hun skal stå i spidsen for kommunikationen med 12.000 mælkeproducenter. 

Arla Foods AMBA får fra 1. november ny kommunikationschef. Turid Fennefoss Nielsen skifter fra Nordjyske Medier, hvor hun i fire år har været chefredaktør.

Det skriver Nordjyske

"Nordjyske Medier har givet mig en bunke erfaringer, både professionelt og personligt, som jeg er taknemmelig for. Jeg forlader et mediehus i rivende udvikling og med høje ambitioner for at blive en del af en virksomhed, der på mange måder har samme værdier og mål som Nordjyske," siger Turid Fennefoss Nielsen om jobskiftet.

Hos Arla Foods AMBA får Turid Fennefoss Nielsen ansvaret for kommunikationen med de 12.000 mælkeproducenter, der ejer Arla. 

Turid Fennefoss Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988. Før hun kom til Nordjyske, var hun i fire år chefredaktør for Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende.

I sin tid på Nordjyske har Turid Fennefoss Nielsen været redaktørrepræsentant i Pressenævnet.

Forrige artikel H.K.H. Kronprins Frederik er genvalgt til IOC Næste artikel Harald Børsting er formand for S-udvalg