Mandag kommer den sidste klimarapport fra FN i flere år: Det holder vi øje med
FN’s Klimapanel gør status på klimaforandringerne, deres effekt og mulige løsninger i en afsluttende rapport, der udkommer mandag. Få svar på fem spørgsmål, inden rapporten lander.
Det bliver en stor dag på klimafronten, når FN’s Klimapanel står klar til at udgive en ny og afsluttende klimarapport mandag.
Rapporten er den sidste i denne cyklus, og den kommer derfor til at samle op på de seneste tre delrapporter, der er blevet udgivet. Det betyder også, at der ikke kommer flere rapporter fra FN’s Klimapanel før 2028, hvor den næste cyklus begynder.
De såkaldte IPCC-rapporter fra FN’s Klimapanel laves af forskere fra hele verden og har til formål at gøre status på klimaforandringerne, deres indvirkning på kloden, og hvad der skal til for at modkæmpe den globale opvarmning.
Få svar på fem centrale spørgsmål her:
Hvad kan vi forvente af rapporten?
Da synteserapporten er lavet på baggrund af tre tidligere delrapporter, er det muligt at gøre sig gisninger om, hvad der forventes at stå i den.
Og her har John Nordbo især tre umiddelbare forventninger til, hvad rapporten vil indeholde.
Han forudser, at nogle risici ved klimaforandringerne er større, end man hidtil har vurderet, og at der som følge heraf vil være flere mennesker, der bliver påvirket af klimaforandringerne, end man havde forventet.
Han forventer samtidig, at rapporten vil konkludere, at det stadig er muligt at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader, men at det vil kræve akutte reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
Sidst men ikke mindst forudser John Nordbo, at rapporten vil pege på vedvarende energi og energieffektiviseringer som centrale midler til at sætte ind overfor den globale opvarmning på en både billig og effektiv måde.
Hvad bliver det mest interessante at holde øje med?
Det bliver især interessant at holde øje med, om IPCC-rapporten vurderer, at det stadig er muligt at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Hvis de vurderer, at det stadig er en mulighed, vil det også være spændende at se, hvad der ifølge rapporten skal til, for at dette mål indfries.
Hvad kan rapporten bruges til?
Rapporten, der udkommer mandag, vil være en sammenfatning af de seneste delrapporter fra denne cyklus, og derfor vil der også først komme nye IPCC-rapporter fra FN’s Klimapanel i 2028, hvor den nye cyklus begynder.
Derfor kan man forvente, at denne synteserapport vil blive en slags fundament for fremtidige diskussioner om, hvor man skal sætte ind overfor klimaforandringerne. Det vurderer John Nordbo fra Care Denmark.
"Fordi det er en synteserapport, kommer den ikke med vanvittigt mange nye konklusioner. Den sammenstiller konklusionerne fra delrapporterne på en komprimeret måde,” siger han og tilføjer:
“Men det bliver den sidste store rapport, der kommer fra FN’s Klimapanel i de næste otte til ti år. Derfor vil det blive et referencedokument, man vil vende tilbage til gang på gang og hele tiden bruge i politiske diskussioner.”
Hvad er der sket siden den sidste store klimarapport i 2014?
Det er knap ni år siden, at den sidste synteserapport fra FN’s Klimapanel udkom, og siden da er der sket en stor udvikling i forståelsen af klimaforandringerne og dets konsekvenser.
Det vurderer John Nordbo, der er klimarådgiver hos Care Denmark.
“Der er kommet en væsentligt større politisk opmærksomhed omkring klimaforandringerne inden for de sidste ti år, og bevidstheden om hvor markante klimaforandringerne er, er kun vokset hos befolkningen,” siger han.
Den politiske opmærksomhed på området blev især slået fast efter Parisaftalen i 2015, som blev startskuddet for, at mange lande begyndte at fastsætte nationale klimamål for, hvor meget man vil reducere i udledningerne af drivhusgasser.
Hvad er de vigtigste konklusioner fra FN’s klimapanel hidtil?
Med mandagens rapport afrundes IPCC’s sjette arbejdscyklus, som begyndte helt tilbage i 2015. Rapporten vil samle op på de seneste tre delrapporter fra 2021-2022, som har fokuseret på klimaets tilstand, konsekvenserne af klimaforandringer og mulighederne for at tilpasse sig samt løsninger, der kan begrænse den globale opvarmning.
Her er en række nedslag fra delrapporternes konklusioner:
- Hvert af de fire sidste årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Helt konkret er den globale overfladetemperatur steget med 1,1 grader siden 1850-1900.
- Den globale opvarmning forventes i alle scenarier at overstige 1,5 grader i 2030’erne, og i det mest pessimistiske scenarie, vil den stige endnu mere.
- Menneskeheden har utvetydigt opvarmet klimasystemet, og udbredte og drastiske opvarmninger er allerede sket.
- Det vil være de befolkninger, som i forvejen er meget udsatte, der vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Helt konkret vurderes det, at 3,5 milliarder mennesker er “yderst sårbare” overfor klimaforandringer.
- Op mod 14 procent af alle arter kan risikere at uddø, hvis den globale opvarmning stiger med mere end 1,5 grader.
- Verden over er der mere brug for drastisk handling for at sikre modstandsdygtighed over for klimaforandringer, end man har vurderet i tidligere FN-klimarapporter.
- CO2-udledninger fra den nuværende kurs i verden gør det umuligt at overholde målet om en temperaturstigning på 1,5 grader, og der er derfor brug for “en væsentlig reduktion” i brugen af fossile brændstoffer.
- Hvis verdens lande vil nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, har landene 30 år til at nå klimaneutralitet.
S og V ville reformere karakterskalaen – men efter valget er de kommet i tvivl
Jarlov varsler hårde angreb på Venstre: I har ansvaret for den borgerlige krise, og vi skylder jer ikke noget
