Dansk havvind er del af EU-løsning mod russisk gas
På kort sigt kan det føre til mere kulafbrænding i Europa, men på længere sigt bliver EU helt fri af russisk energi og Nordsøen til "et grønt kraftværk". Det er ambitionerne i nyt udspil fra EU-Kommissionen og en erklæring om havvind i Nordsøen mellem Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.
EU skal sætte endnu mere turbo på den grønne omstilling, finde flere gasleverandører og blive mere energieffektive.
Det er de tre hovedbudskaber, der til sammen skal sikre, at EU i fremtiden bliver uafhængig af russisk energi, lever op til egne klimamålsætninger og kommer de skyhøje energipriser til livs.
Budskaberne blev onsdag præsenteret af EU-Kommissionen under navnet REPowerEU. Det forventes, at initiativerne vil koste i omegnen af 300 milliarder euro og finansieres delvist via EU's genopretningsfond.
Klimaplanen er et bestillingsarbejde fra EU-landenes regeringsledere, som på et topmøde i marts bad Kommissionen om at vise vejen til en fremtid, hvor EU er uafhængig af Rusland på energiområdet. Det er det arbejde, der er færdiggjort nu.
Målet er at være fuldstændig uafhængig af russisk gas i "god tid før 2030". Det er en ambitiøs målsætning, men dog realistisk, fortalte kommissionsformand Ursula von der Leyen på et pressemøde onsdag.
"Putins krig forstyrrer kraftigt det globale energimarked og viser, hvor sårbare vi er med vores afhængighed af Rusland. Derfor skal vi af med vores afhængighed. Jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre. Det går i den rigtige retning, men vi skal accelerere," sagde hun.
Den nye plan ændrer ikke ved EU's overordnede klimamålsætninger, selvom EU's klimakommissær Frans Timmermans på pressemødet medgav, at det på kort sigt vil føre til mere kulafbrænding i Europa at blive uafhængig af russisk olie og gas.
Øgede ambitioner inden for energieffektivisering og vedvarende energi vil nemlig med tiden trække i en mere klimavenlig retning, lød det.
Hvor det for eksempel førhen var målsætningen, at vedvarende energi skulle udgøre 40 procent af det samlede energiforbrug i 2030, lyder ambitionen nu på 45 procent. I 2019 dækkede vedvarende energi bare 15 procent af energiforbruget i EU.
{{toplink}}
Dansk havvind spiller hovedrolle
Når det kommer til at øge andelen af vedvarende energi, spiller vindenergi en stor rolle, og her meldte Danmark, Holland, Belgien og Tyskland sig allerede på banen onsdag.
Kort efter Kommissionen fremlagde udspillet, var Mette Frederiksen nemlig vært for et europæisk topmøde i Esbjerg med deltagelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler Olaf Scholz, Belgiens statsminister Alexander De Croo og Hollands statsminister Mark Rutte.
Og her underskrev de fire nordsølande en erklæring om at bygge 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050. Det svarer til halvdelen af alt den havvind, som EU-Kommissionen vurderer er nødvendig for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. I dag er der cirka 16 GW havvind i EU-farvande.
Erklæringen skal være med til at gøre Nordsøen til "et grønt kraftværk" for Europa, var budskabet på topmødet.
Ved præsentationen af REPowerEU tidligere på dagen kom EU's energikommissær ind på, at det er altafgørende, at processerne med at etablere sådanne store energiprojekter gøres mere enkel og speedes op. I dag kan det ofte tage syv til ni år at få godkendt en vindmøllepark.
"Når vi taler om vedvarende energi, er der altid en elefant i rummet: At få en tilladelse," sagde EU's energikommissær Kadri Simson.
Signalet om at afbureaukratisere grønne energiprojekter er også varslet i den danske regerings udspil Danmark kan mere II, og dagens melding fra EU-Kommissionen glæder administrerende direktør i interesseorganisationen Green Power Denmark, Kristian Jensen.
"Fossil energi truer vores frihed og sikkerhed. Grøn omstilling er vores våben. Her er det ikke nok at sætte høje ambitioner, men det skal gå hurtigt med at handle på dem i fællesskab. Derfor er det godt, at EU-Kommissionen nu lægger op til at gøre det nemmere og hurtigere at opstille vindmøller og solceller," siger han.
Stort potentiale i at spare på energien
Også når det gælder energieffektivitet, vil EU-Kommissionen nu opjustere Unionens ambitioner. Det tidligere energisparemål for 2030 er nemlig ændret fra ni procent til 13 procent. Samtidig er målet at reducere efterspørgsel efter olie og gas med fem procent ved at få folk til at bruge mindre energi.
Både Ursula von der Leyen og Kadri Simson lagde vægt på, at energieffektivisering er det område, hvor EU hurtigst og billigst kan tage skridt mod frigørelse sig fra russisk energi.
Eksempelvis transportsektoren er ifølge Kommissionen et af de steder, hvor man særligt kan spare energi.
Hos Danfoss glæder det global kommunikationsdirektør Martin Rossen, som er tidligere særlig rådgiver for Mette Frederiksen, at Kommissionen fokuserer målrettet på energieffektivitet.
"Det er absolut nødvendigt, at man har et stærkt fokus på energieffektivitet, hvilket aldrig har været mere åbenlyst end nu. Energieffektivitet er den mest direkte vej til at opnå uafhængighed på energiområdet hurtigst muligt, fordi vi simpelthen ikke kan udbygge vedvarende energikilder hurtigt nok," siger han og fortsætter:
"Vi ved, at bygninger og industri er de største forbrugere af naturgas i Europa, og energieffektivitet er den grønneste, billigste og hurtigste metode til at reducere gasforbruget her og nu."
Også kritiske røster
Der findes dog også kritik af udspillet fra EU-Kommissionen og af den nye "Esbjerg-erklæring".
Ifølge den borgerlige tænketank Cepos er Kommissionens mange forslag til at blive uafhængig af russisk gas "ufokuseret", risikerer "at gøre den grønne omstilling dyrere" og "hjælper ikke, hvis forsyningerne bliver afbrudt i den kommende fremtid."
Analysechef Otto Brøns-Petersen er kritisk over for ønsket om at skrue på målene for energieffektivitet og mål for vedvarende energiandel.
"I stedet burde man skrue op for de omkostningseffektive midler, hvilket primært vil sige udbredelsen af CO2-kvotesystemet og loftet for drivhusgasudledning,” siger han og tilføjer:
”Den vigtigste udfordring er forsyningssikkerheden på kort sigt. Her burde overvejes en afgift på russisk naturgas, hvilket både vil fortrænge importen fra Rusland og reducere Putins gasindtægter. Ingen af de foreslåede tiltag er tilnærmelsesvist så effektive."
Og når det gælder den nye erklæring om havvind, er der masser af point til de fire lande for initiativet og målsætningen, men også utålmodighed over endnu flere mål langt ude i fremtiden.
"Havvind er og bliver en hjørnesten for den grønne omstilling af ikke bare Danmark, men hele Europa. Men problemet er desværre det samme, som det altid er, når regeringen kommer med grønne løfter. De peger på et ambitiøst mål, men giver absolut intet bud på, hvordan vi kommer derhen. Og uden en konkret plan for implementering, så er og bliver det bare varm luft og tomme løfter," siger Radikales klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen og tilføjer:
"Tempo, tempo og tempo er nøgleordet. Og det, vi hører, handler altid om 2050."
EU-kommissærer foreslår fælles system for indkøb af forsvarsmateriel
Dagens overblik: NATO-chef besøger Danmark, og ny aftale skal gøre Nordsøen til ”grønt kraftværk”
