"Han er den danske model": Se Claus Jensens omfattende magtnetværk

Dansk Metal-formand Claus Jensen har et af landets største og mest magtfulde netværk. Det spænder fra poster i den finansielle sektor til statslige roller tæt på regeringen. "Claus Jensen er den bedst forbundne person i Danmark," lyder det fra CBS-forsker. Altinget har kortlagt det omfattende netværk. 

Nyslået bestyrelsesformand i Arbejdernes Landsbank. 

Formand for CO-Industri.

Medlem af regeringens lønstrukturkomité samt medlem af Det Økonomiske Råd og en del af repræsentantskabet i Danmarks Nationalbank.

Det er bare et lille udpluk af de poster, som Claus Jensen bestrider udover sin hovedbeskæftigelse som forbundsformand i Dansk Metal. 

Det viser Altingets omfattende kortlægning af Claus Jensens professionelle forbindelser, som lektor og netværksforsker på CBS Christoph Houman Ellersgaard beskriver som "sandsynligvis Danmarks bedste netværk."

"Claus Jensen er den bedst forbundne person i Danmark. Han er den, der når bredest ud gennem sit netværk," siger Christoph Houman Ellersgaard, der tidligere selv har kortlagt Claus Jensens netværk som landets mest magtfulde.

For ti år siden var det Claus Jensens forgænger som Dansk Metal-formand, Thorkild E. Jensen, der havde det mest magtfulde netværk, forklarer han. 

Ifølge Christoph Houman Ellersgaard skyldes det, at mange af posterne er båret af Dansk Metals rolle i den danske aftalemodel, hvor fagforbundet spiller en vigtig rolle, fordi man forhandler industriens gennembrudsoverenskomst med DI.

"Han er den danske model. Det er også derfor, han er med i Lønstrukturkomitéen. Claus Jensen er cheflønforhandler for alle danske lønmodtagere, og det gør ham relevant i ret mange sammenhænge," siger han.

 

Lektor: Derfor har det fjerdestørste fagforbund mest indflydelse

Christoph Houman Ellersgaard fortæller, at Dansk Metal – og fagbevægelsen generelt – vælger at samle så mange tildelte poster som muligt om deres respektive formænd.

En trend, der tydeligt fremgik, da Per Christensen i slutningen af januar trådte tilbage som 3F-formand, hvilket efterlod ledige taburetter i flere bestyrelser og repræsentantskaber.

Claus Jensens netværk er dog endnu mere omfattende end Per Christensens, hvilket kan virke paradoksalt, når 3F har flere medlemmer, og Dansk Metal kun er landets fjerdestørste fagforbund med omkring 105.000 medlemmer, påpeger forskeren. 

"3F har mere end dobbelt så mange medlemmer som Claus Jensen, så man kan godt undre sig over, at Claus Jensens netværk er så godt. Det skyldes ikke mindst relationen til DI. Dansk Metal er blevet bindeleddet til resten af fagbevægelsen. Hvis man kun har en enkelt med fra fagbevægelsen, er det ofte Metal-formanden, man hiver med," siger Christoph Houman Ellersgaard og tilføjer: 

"Claus Jensen er også den bedst forbundne internt i fagbevægelsen. Han er både ekstremt magtfuld og velforbundet internt i fagbevægelsen og den bedst forbundne udadtil."

At Dansk Metal – på trods af ikke at være det største fagforbund – har skabt sig en position, hvor man har så stor indflydelse, skyldes et målrettet arbejde med at fremstå som en seriøs forhandlingspartner, mener han. 

"Claus Jensen er i meget klar modsætning til dem, der driver fagpolitik ved at lave kampagner mod arbejdsgiverne. Claus Jensen har den holdning, at hvis arbejdsgiverne ikke tjener nogle penge, så er der ikke nogen penge, som fagbevægelsen kan tage," siger Christoph Houman Ellersgaard. 

"Der er nærmest fuld plade"

Blandt Claus Jensens hverv fremhæver netværksforskeren en række poster, som falder ham særligt i øjnene.

En af dem er posten i Det Økonomiske Råd.

"Det et af de absolut vigtigste mødesteder i Danmark, fordi der kommer så mange vigtige folk. Det er departementschefer, økonomiprofessorer og direktører fra de store interesseorganisationer, herunder fagbevægelsens," siger Christoph Houman Ellersgaard.

Her sidder Claus Jensen blandt andet sammen med Finansministeriets departementschef, Peter Stensgaard Mørch, Erhvervsministeriets departementschef, Michael Dithmer, Finans Danmarks topchef, Ulrik Nødgaard, og nogle af Danmarks mest respekterede økonomiprofessorer.

Fagbevægelsen er også repræsenteret med blandt andre Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, og FH-formand Lizette Risgaard.

At Claus Jensen også sidder med ved bordet her er et bevis på Dansk Metals store indflydelse, mener Christoph Houman Ellersgaard.

"Det er pudsigt, at når man både skal have FH-formanden og Akademikernes formand også skal have Metal-formanden med, selvom Dansk Metal ikke er det forbund med flest medlemmer. Det er værd at bemærke, at man har sikret sig en plads der," siger han.

Derudover fremhæver CBS-lektoren det forhold, at Claus Jensens indflydelse spænder bredt.

Posterne i ATP og Industriens Pension giver ham økonomisk magt, mens han med pladsen i Tænketanken Europa kan påvirke linjen i forhold til EU-politikken, og derudover understreger de statslige udpegninger i eksempelvis Sund & Bælt, Lønstrukturkomiteen og Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomhed hans tætte tilknytning til regeringen.

"Der er både nogle poster, som signalerer noget økonomisk magt, og nogle poster, som signalerer noget politisk, og så er der nogle poster, som signalerer organisatorisk magt, for han er tæt knyttet til DI. Der er nærmest fuld plade," siger Christoph Houman Ellersgaard, før han opsummerer:

"Når man sidder så mange steder, som Claus Jensen gør, er man i den grad med til at kunne sætte diskussionen i elitekredse om, hvilken retning Danmark fremadrettet skal tage." 

"Kontakterne er ikke gratis"

Selvom Claus Jensens adgang til indflydelsesrige personer giver magt, er der også en bagside af medaljen, fortæller Christoph Houman Ellersgaard.

For når man sidder på så mange poster, bliver man også bundet, fordi man opbygger relationer, som betyder, man kan blive straffet socialt, hvis man gør noget, som i netværkene bliver opfattet uhæderligt, lyder det.

"Netværk giver både adgang til indflydelse, ressourcer og magt, men det begrænser også, fordi man forpligter sig til dem, der giver én den magt. Kontakterne er ikke gratis," siger han og tilføjer:

"Man forpligter sig til at behandle dem ordentligt. Men nogle gange er det også være i organisationens interesse, at der er personer, man ikke behandler ordentligt, fordi de kan stå i vejen for de mål, som organisationen har. Det skal man løse ved at optræde professionelt og ikke snævert forfølge sine egne interesser." {{toplink}}

Metal-formanden har ikke 37 timers job

I et interview med Altinget i slutningen af januar slog Claus Jensen fast, at han sjældent har en 37 timers arbejdsuge.

"Vi snakker i hvert fald over 60 timer om ugen i perioder, og i nogle perioder er det endnu mere," lød det dengang.

Her beskrev Dansk Metals formand ligeledes, hvordan de mange bestyrelsesposter giver ham vigtig indsigt i en række forhold, som han har brug for at kende til, når han forhandler den toneangivende industrioverenskomst i Danmark.

"Derfor er det nødvendigt for mig at holde mig ajour og sidde i Det Økonomiske Råd eller i repræsentantskabet i Danmarks Nationalbank, fordi man får nogle oplysninger ret hurtigt på meget kvalificeret niveau, og man har mulighed for at udfordre de mennesker, som sidder og laver de regnestykker, som Danmark bliver drevet efter," sagde han og fortsatte:

"Derfor er det også interessevaretagelse for mine medlemmer, at jeg sidder der, for så er jeg meget bedre klædt på til overenskomstforhandlingen. Så kunne jeg da godt sætte en anden person ind der, men så ville jeg jo selv mangle den viden, når vi kom til overenskomstforhandlingerne."

Altinget har kontaktet Dansk Metal for at høre, om fagforbundet har en plan for, hvordan Claus Jensens poster skal fordeles, hvis han skulle forlade posten som forbundsformand før tid. 

Det ønsker Dansk Metal ikke at kommentere med begrundelsen om, at det er et hypotetisk spørgsmål.

, , ,

Forrige artikel Prøv quizzen: Hvor godt har du fulgt med? Prøv quizzen: Hvor godt har du fulgt med? Næste artikel Hård kritik fra Miljøstyrelsen får ministerium til at udskyde lov om ny Limfjordsforbindelse Hård kritik fra Miljøstyrelsen får ministerium til at udskyde lov om ny Limfjordsforbindelse