Ny rigsombudsmand i Grønland

Julie Præst Wilche udnævnes til ny rigsombudsmand i Grønland. Fra 1. maj 2022 skal hun være rigets øverste repræsentant i Grønland.

Statsministeriet har udpeget den nye rigsombudsmand i Grønland. Valget er faldet på 50-årige Julie Præst Wilche.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse

Julie Præst Wilche skal fremover tjene som rigets øverste repræsentant i Grønland og være bindeled mellem det grønlandske selvstyre og rigsmyndighederne.

Julie Præst Wilche er uddannet cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Hun kommer fra en stilling som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Derudover er hun tidligere departementschef i Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Grønlands Selvstyre.

Den nye rigsombudsmand tiltræder stillingen 1. maj 2022. 

Forrige artikel Ekspert fra Luksusfælden vil i Folketinget for Moderaterne Ekspert fra Luksusfælden vil i Folketinget for Moderaterne Næste artikel Innovationsfondens direktør får nyt job hos biotek-virksomhed Innovationsfondens direktør får nyt job hos biotek-virksomhed