Dagens overblik: Mens DF'ere forlod partiet i protest mod Messerschmidt, beordrede Putin soldater ind i Ukraine

Godmorgen og velkommen til en gennemgang af de vigtigste historier fra dansk og europæisk politik, hvor overskriften synes at være "krig". Både i storpolitik og i Dansk Folkeparti.

Vi begynder med det første. For "risikoen for en alvorlig konflikt" i Ukraine "er reel og skal forhindres for enhver pris".

Sådan lyder det fra FN, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, sent mandag beordrede fredsbevarende styrker ind i nabolandet Ukraine. Det skete, efter at han kort forinden officielt havde anerkendt de to selvudråbte prorussiske folkerepublikker i det østlige Ukraine, Donetsk og Lugansk, som selvstændige.

Beslutningen om at sende soldater til Ukraine er blevet mødt at kras kritik fra Vesten. Både EU og USA har varslet sanktioner mod Rusland, som skal have udstationeret omtrent 150.000 soldater ved den russisk-ukrainske grænse.

Den russiske anerkendelse af Donetsk og Lugansk er en "åbenlys krænkelse af international lov", og EU vil "reagere med sammenhold, bestemthed og beslutsomhed", skriver EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på Twitter. 

The recognition of the two separatist territories in #Ukraine is a blatant violation of international law, the territorial integrity of Ukraine and the #Minsk agreements.

The EU and its partners will react with unity, firmness and with determination in solidarity with Ukraine.

— Ursula von der Leyen (@vonderleyen) February 21, 2022

Også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), fordømmer beslutningen.

"Vi står skulder ved skulder med Ukraine," skriver hun på Twitter.

PM Frederiksen: Russia’s decision to recognize the so-called DNR and LNR regions of Ukraine as independent is a blatant violation of Ukraine’s sovereignty and international law. Denmark condemns the decision, which will not go unanswered. We stand side by side with Ukraine #dkpol

— Statsministeriet (@Statsmin) February 21, 2022

DF'ere går i protest mod Messerschmidt 

Og så til en anden (mere billedlig) slagmark. For mandag aften blev Dansk Folkepartis folketingsgruppe fire medlemmer mindre. 

I protest mod den nyvalgte formand, Morten Messerschmidt (DF), forlader sundhedsordfører Liselott Blixt, beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, fødevareordfører Lise Bech og social- og ældreordfører Karina Adsbøl alle partiet. Det meddelte de mandag aften til DR.

Alle fire peger de på Morten Messerschmidts lederevner og personlige egenskaber som de primære årsager til deres beslutning. Og deres exit betyder, at partiet går fra at være det tredjestørste til det syvendestørste på Christansborg.

Mandagens udmeldelser kan "hæmme DF's politiske indflydelse og evne til at få politiske resultater igennem på Christiansborg", vurderer TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, i et interview med sit eget medie. Men både han og andre politiske iagttagere peger på, at Messerschmidt samtidig har fået et flertal bag sig i partiets folketingsgruppe.

"Den positive analyse er, at DF-formanden nu endelig har et flertal bag sig i partiets folketingsgruppe, men det er vist også det eneste positive spin, man kan hive ud af det voldsomme og koordinerede angreb fra fire af DF’s nu tidligere partiprofiler," skriver Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, i en analyse. 

Og mens det havde været "ødelæggende" for formanden, "hvis sociale profiler som arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted og sundhedsordfører Liselott Blixt var gået som følge af politiske uenigheder", handler det i højere grad om personlige modsætninger. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Derfor kan Messerschmidt isoleret set "sagtens overleve afskalningen", mener han.

"Det afgørende bliver nu, om tidligere topfolk som Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup bliver i partiet. Smutter de også, kan hans projekt få et banesår," konstaterer Erik Holstein.

Seks hurtige, du ikke kan undvære

Vi snupper også lige seks (!!) gode historier, som intet har med hverken DF eller krisen i Ukraine at gøre.

1. 

Selv om der er afsat penge til at tage imod samlet set 1.500 kvoteflygtninge, har bare 88 sat benene på dansk jord, mens Socialdemokratiet har haft regeringsmagten. Det skriver Altinget.

Det vækker kritik fra samtlige af regeringens støttepartier, at integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) ikke har inviteret flere kvoteflygtninge til Danmark. Du finder hele historien her.

2.

For et år siden var statsminister Mette Frederiksen landets mest populære politiker. Men 12 måneder senere er hun blevet en splittende figur i dansk politik, skriver Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i en analyse på baggrund af data fra Epinion.

Og på "i hvert fald to områder" udgør det et stort problem for regeringen. Det kan du læse mere om her.

3.

Mens Venstre i weekenden måtte vinke farvel til endnu en af de mest populære profiler, er der ikke hjælp at hente hos en anden af partiets stemmeslugere.

Europaparlamentarikeren Søren Gade (V) afviser nemlig, at hans navn vil være at finde på en stemmeseddel ved et kommende folketingsvalg. Det siger han i et interview med TV Midtvest.

"Jeg er blevet spurgt. Det skal jeg være ærlig at sige," siger Søren Gade til tv-stationen.

Men svaret er altså nej fra den forhenværende forsvarsminister, som senest blev valgt til Folketinget med knap 30.000 personlige stemmer i 2015. Du finder historien her.

4.

Dansk Folkepartis medstifter og udtalte Morten Messerschmidt-støtte, Pia Kjærsgaard (DF), står til at miste sin plads i Folketingets ledelse, Præsidiet. Det skriver Altinget.

Ledelsen udgøres nemlig af formanden og fire næstformænd, der kommer fra de fire største partier i Folketinget, som ikke har formandsposten. Og frem til mandag var Dansk Folkeparti det tredjestørste. Men efter at fire folketingsmedlemmer mandag har valgt at forlade DF, er det i stedet det syvendestørste. Du finder historien her.

5.

En række nationale og kommunale regler skal fjernes, og i stedet skal faste teams af medarbejdere øge nærvær og omsorg hos den enkelte ældre. Det siger ældreminister Astrid Krag (S) i et interview med Jyllands-Posten.

Hun er klar med en struktur, som skal formulere forandringerne, som statsministeren første gang lovede i sin nytårstale. Torsdag er landets borgmestre indkaldt til et stormøde torsdag af regeringen for at drøfte netop ældreministerens udspil. Du kan læse hele artiklen her.

6.

Der er dårlig stemning i Trekantsområdet. For i Kolding var man længe overbevist om, at en række it- og ingeniøruddannelser, der skulle udflyttes, ville ende i byen. Men i sidste øjeblik indgik Syddansk Universitet (SDU) i stedet en aftale med frenemy-nabobyen, Vejle. Det skriver Altinget.

Koldings borgmester beskylder SDU for at køre dobbeltspil.

"Jeg er overrasket over, at de har valgt at spille på to heste. De har jo egentlig fået forhandlet både med Vejle og Kolding gennem en længere periode. Og det overrasker mig," siger Knud Erik Langhoff (K).

Du finder hele historien her. 

Det sker i dag

• EU-ambassadører i Bruxelles mødes for at indføre sanktioner mod Rusland.

• Der holdes høringer om en række forhold i den daværende styrelse i Skat. 

• Møde i Folketingssalen, hvor der muligvis kommer en afstemning om forslaget om regeringens overdragelse af oplysninger til granskningskommissionen. Der behandles blandt andet også et forslag om nedsættelse af bundskatten, forslag om revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik og ikke mindst forslag om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige virksomheder og institutioner.

• Transportudvalget har kaldt transportminister Benny Engelbrecht (S) i samråd om byggeriet af Niels Bohr bygningen. Det drejer sig om byggeledelsen og fremdriften i byggeriet.

maja@altinget.dk