Målere skulle sikre viden om luftforurening på Københavns værste strækning, men blev placeret helt andre steder

Da politikerne på Københavns Rådhus i 2018 besluttede at stille nye luftmålere op i byen, var det med en helt klar og tydeligt formuleret opgave til kommunens forvaltning.

Der skulle stilles nye målere op på H.C. Andersens Boulevard og andre steder i byen, hvor forureningen “vurderes at være særligt høj og sundhedsskadelig”.

Alligevel blev målerne blev aldrig placeret på boulevarden.

I stedet har kommunen sat målestationer op fem andre steder i byen, og det møder hård kritik fra seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen.

“Det er rigtig ærgerligt, at kommunen ikke har placeret sine målestationer på de allermest forurenede gadestrækninger. Det betyder, at vi reelt ikke ved, om vi overholder EU’s grænseværdier,” siger han.

H.C. Andersens Boulevard er ifølge den seneste rapport om luftkvaliteten i Danmark fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi byens mest forurenede strækning.

Derfor giver det særligt god mening at måle netop her, mener Kåre Press-Kristensen.

”Hvis man efterlever grænseværdierne der, så ved man, at man overholder dem alle andre steder,” siger han.

Der er blevet stillet fem målestationer op i København, der inklusive drift og løbende analyser i alt har kostet de københavnske skatteydere næsten 15 millioner kroner.

{{toplink}}

Statslige målinger blev sminket

Kommunens beslutning om at installere egne luftkvalitetsmålere blev taget, efter at Miljøstyrelsen i 2016 fik flyttet statens målestation på H.C. Andersens Boulevard.

Det skete, efter at Europa-Kommissionen havde kritiseret Danmark for gennem en årrække at havet overskredet EU’s grænseværdier for luftforurening på den stærkt trafikerede strækning gennem Københavns centrum.

Miljøstyrelsen mente dengang, at det ville give et mere retvisende billede af forureningsniveauerne, hvis målestationen blev flyttet længere væk fra vejbanen.

Dengang udtalte professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh overfor Politiken kritik af regeringens løsning, som han mente var i strid med EU’s direktiv om luftkvalitet.

Han mener dog ikke, at der er grundlag for at kritisere Københavns Kommunes placering af målerne ud fra et juridisk perspektiv, da kommunen efter EU-reglerne ikke er forpligtet til at lave målinger.

Det betyder dog ikke, at det er spild af tid for kommunen at undersøge luftkvaliteten. Københavns Kommunes egne målestationer kan nemlig få afgørende betydning for placeringen af de statslige målestationer, mener professoren.

Det kan ske, hvis kommunen eller en NGO indbringer måleresultaterne for en dommer. Hvis der her kan føres bevis for, at statens målere ikke er placeret, hvor koncentrationen af de skadelige partikler er størst, kan dommeren tvinge myndighederne til at flytte placeringen, forklarer han.

“Københavns Kommune vil kunne bruge tallene som grundlag for at kræve, at de autoriserede målinger sker et andet sted. Det har man krav på,” siger Peter Pagh.

Se partikelforureningen og placeringen af målestationerne her

Forventer skærpede grænser

Den mulighed bør Københavns Kommune benytte sig af, mener Kåre Press-Kristensen.

Han håber, at kommunen vil flytte sine målestationer, så de står der, hvor man forventer den højeste koncentration af skadelige stoffer.

”Det kræver selvfølgelig, at målestationerne står de mest forurenede steder. Hvis kommunen offentliggør sine data, kan den jo håbe på, at der er en NGO, der ved noget om luftforurening, der vil bruge de her målinger til at få stævnet staten ved en domstol. Det kan jeg næsten garantere, at der vil være,” siger han.

Ifølge den nye rapport fra DCE, der fremlægger Danmarks officielle målinger af partikelforureningen, var koncentrationen af kvælstofdioxid på H.C. Andersens Boulevard i 2020 på 26 ug/m3.

Dermed overskrider Danmark ikke EU’s grænseværdi for stoffet, der er på 40 μg/m3.

Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til bekymring, mene Kåre Press-Kristensen.

”Selvom vi ser ud til at efterleve EU’s grænseværdier, er der cirka 4.000 danskere, der dør for tidligt hvert år som følge af forurening. Det er altså flere, end der er døde af corona på to år,” siger han.

Der er også langt ned til WHO’s anbefalede grænse på ti μg/m3, og den bør politikerne tage notits af, mener Kåre Press-Kristensen.

Dels af hensyn til københavnernes sundhed, men også fordi EU-Kommissionen i sin nye handlingsplan for ren luft fra 2021 løfter sløret for, at den vil anbefale, at EU’s grænseværdier tilpasses det nye loft hos WHO. 

“Hvis det sker, vil vi overskride grænseværdierne, næsten uanset hvor målestationerne står,” siger han.

{{toplink}}

Barfod: Vigtigst at bringe forureningen ned

Altinget har efterspurgt interview med teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), men hun har ikke haft mulighed for at stille op.

I stedet skriver hun i en mail:

“Forvaltningen har placeret de i alt fem målestationer ud fra, at de skal give et nuanceret billede af luftforureningen i København. Det væsentligste for mig er, at vi får gjort noget ved problemet ved at få nedbragt hastighederne, ved at flere skifter bilen ud med cykler og kollektiv transport, og at de, som ikke kan undvære bilen i det daglige, skifter til el."

Desuden oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen, at det med kommunens budget for 2019 blev besluttet, at der skulle placeres mindst tre kommunale målestationer i byen, men at det her ikke var præciseret, at der skulle sættes en målestation op på H.C. Andersens Boulevard.

“Det er forvaltningens vurdering, at målestationerne giver Københavns Kommune et mere detaljeret og retvisende billede af den luftforurening, som Københavnerne udsættes for, da målestationerne både er placeret steder, hvor der er høj luftforurening og mange mennesker, men også hvor københavnerne bor, og der er institutioner,” skriver forvaltningen i en mail.

daniel@altinget.dk