Enhedslisten udpeger tre spidskandidater i Hjørring

Louise Bilde Hvelplund står øverst på listen, efter Enhedslisten i Hjørring Kommune har valgt tre spidskandidater. 

Ved det kommende kommunalvalg i november opstiller Enhedslisten i Hjørring Kommune tre spidskandidater. Nuværende byrådsmedlem, Louise Bilde Hvelplund, står øverst på listen. Det skriver Nordjyske.dk.

Ud over Louise Bilde Hvelplund opstiller også Hans Henrik Loberg-Shin samt Charlotte Strandbygaard Sørensen. 

49-årige Louise Bilde Hvelplund har været medlem af byrådet i Hjørring siden 2013. Det var en mangeårig drøm, der dengang gik i opfyldelse for Louise og hendes mand, Peder Hvelplund, der i årevis havde kandideret til Hjørring byråd. 

Ud over at være byrådsmedlem og medlem af Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget er Louise hjemmegående. Hun er gift og har fire børn. 

Forrige artikel Justitsministeriet udpeger Grønlands første landsforsvarer Næste artikel Socialdemokratiet i Randers har kandidater klar