Bødskov får ny særlig rådgiver efter minirokade i rådgiverstaben

Skatteministeriet har ansat Michael Hedelund som særlig rådgiver. Jakob Eldrup Lauesen skifter til forsvarsministeriet.

Der bliver flyttet rundt i regeringskontorerne i disse dage. 

Skatteministeriet oplyser i en pressemeddelelse at Morten Bødskovs særlige rådgiver, Jakob Eldrup Lauesen, skifter til Forsvarsministeriet, hvilket efterlader Skatteministeren med en ledig post.

Den bliver udfyldt af Michael Hedelund, der kommer fra Danmarks Idrætsforbund. Han kommer fra en stilling som souschef for public affairs, og har tidligere været særlig rådgiver for daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Hedelund bliver i sin nye rolle flankeret af Allan Lyngsø Madsen, der har været særlig rådgiver for skatteministeren det seneste år. 

Han tiltræder stillingen 1. januar 2022.

Forrige artikel DR henter ny ledende redaktionschef fra Weekendavisen Næste artikel Dødsfald: Fhv. Carlsberg-direktør Poul J. Svanholm (88)