Krifa-formand stopper efter 20 år

Søren Fibiger Olesen fratræder Krifas bestyrelse efter 20 år på formandsposten. Fratrædelsen vil finde sted i foråret 2021.

Lønmodtagerorganisationen Krifa (Kristelig Fagbevægelse) skal finde ny formand.

Søren Fibiger Olesen har meddelt, at han forlader posten til foråret i 2021.

Det oplyser Krifa i en pressemeddelelse.

Efter knap 20 år på formandsposten har Krifas bestyrelsesformand, Søren Fibiger Olesen, meddelt sin fratrædelse.

62-årige Søren Fibiger Olesen fratræder posten i foråret 2021, hvorfor Krifa nu vil indlede jagten på en ny kandidat:

”Det tager tid at finde den helt rigtige profil til at forsætte Krifas mission om at fremme god arbejdslyst hver dag for medarbejdere, medlemmer og samfund,” fortæller Søren Fibiger Olesen i pressemeddelelsen.

Ingen planer efter Krifa
Søren Fibiger Olesen oplyser til Altinget, at han indtil formandsvalget i maj næste år vil arbejde på normal vis. Han fortæller videre, at årsagen til den tidlige udmelding er, at der skal ”være god til at finde den rette kandidat.”

I den forbindelse fortæller han, at han ikke - på nuværende tidspunkt - har planer for tiden efter Krifa.

Kandidaten, der skal overtage Søren Fibiger Olesens post, kan være fra såvel regions- og hovedstyrelsen som grupper af medlemmer.

I pressemeddelelsen fremgår det, at processen mod at finde en ny kandidat er blevet indledt. Ifølge Krifas vedtægter kan kandidaten opstilles allerede inden februar 2021.

Forrige artikel Direktør i Danske Havne bliver TØF-formand Næste artikel Jens Klarskov træder ind i Ases bestyrelse