Rasmus Nordqvist får ordførerskaber i SF

Det nye partimedlem bliver blandt andet ordfører for udvikling og fiskeri.

Rasmus Nordqvist er SF's nye ordfører for udvikling, nordisk samarbejde, fiskeri og grønt iværksætteri.

Det oplyser SF.

Han meldte sig ud af Alternativet 9. marts som et resultat af krisen, der opstod i kølvandet på valget af Josephine Fock som politisk leder.

Derefter blev han løsgænger, men 12. maj kunne SF præsentere ham som nyt partimedlem.

Ordførerskabet for udvikling får Rasmus Nordqvist fra partifællen Halime Oguz, mens Carl Valentin tidligere var ordfører for fiskeri.

Forrige artikel Det Obelske Familiefond får ny direktør Næste artikel DF-byrådsmedlem og folketingsafløser vil ud af politik