Budgetoverskridelser koster Holbæk-chefer jobbet

Holbæk Kommune har indgået fratrædelsesaftaler med to chefer efter budgetoverskridelser for mere end 70 mio. kroner. 

Det koster to chefer i Holbæk Kommune jobbet, at budgetterne overskrides med et tocifret millionbeløb.

Det skriver Nordvestnyt

Cheferne for områderne 'Alle kan bidrage' og 'Læring og trivsel' er blevet fritstillet fra 1. december, oplyser kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard til avisen. 

Alene på området 'Alle kan bidrage', der hører under kommunens beskæftigelsesindsats, forventer man budgetoverskridelser på omtrent 50 millioner kroner i 2017 og 20 millioner kroner i 2018. 

Indtil der er fundet to nye chefer, vil det være koncerndirektør Ulrich Schmidt-Hansen, som varetager 'Læring og trivsel', mens koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen tager sig af 'Alle kan bidrage'.

Forrige artikel Berlingske kårer Nadia Nadim til Årets Dansker Næste artikel Region Sjælland snupper ny koncerndirektør fra Rigshospitalet