2020 reform giver nitter i alderslotteriet
REFORM: Med regeringens tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen for visse årgange stige langt mere end gennemsnitslevetiden. Den konservative finansordfører åbner for at se på andre modeller.
Er man født i 1955, vil man i overført forstand blive iført narrehat og æselører, hvis regeringens tilbagetrækningsreform bliver til virkelighed. For den årgang kommer til at arbejde præcis to år mere end dem, der er født i 1953 - på trods af der kun ventes en forskel på et halvt år i middellevetid mellem de to årgange.
Argumentet for at hæve grænsen for folkepension og efterløn har hele tiden været, at danskernes gennemsnitlige levealder stiger støt - og at det derfor både er rimeligt og nødvendigt, at man bliver noget længere på arbejdsmarkedet. I takt med at levealderen stiger.
Men i regeringens forslag til tilbagetrækningsreform sker der nogle meget drastiske skred, som ikke afspejler den højere levealder.
Tre måneder ekstra levetid årligt
Således kan man fortsat regne med at få sin folkepension, når man bliver 65 år, hvis man er født i det lykkelige år 1953 (eller før). Er man derimod født i andet halvår 1955, står man med en regulær sorteper: For så er der først folkepension, når man er 67 år.
Samme mønster ses med efterlønnen, som en person fra 1953 fortsat kan få som 60-årig, mens den uheldige fra andet halvår 1955 kommer til at vente med at gå på efterløn, til han er 62 år.
Ifølge landets førende ekspert i middel-levetid, forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, stiger den gennemsnitlige levetid omkring 2 1/2 år i løbet af 10 år. Det vil altså sige omkring halvt år på den to-årige periode, som der i dette tilfælde er tale om.
Med andre ord kommer en person født i andet halvår 1955 i gennemsnit til at arbejde fire gange længere, end hans levetid forventes at stige.
Åbning fra Konservative
Foreholdt dette regnestykke er den konservative finansordfører Mike Legarth villig til at kigge på modellen en ekstra gang:
"Vi har haft eksperter til at lave den her model, og de har forsøgt at tilgodese alle hensyn. Men hvis der er nogen, der kan påvise en åbenlys ubalance i ordningen, så er jeg klar til at se nærmere på det," siger Mike Legarth.
Alternativ model
Samme ulogiske spring kan genfindes i velfærdsaftalen fra 2006. Her er de heldige dem, der er født i 1958, mens årgang 1960 står med den absolutte nitte. Her er der ligeledes tale om, at både pensionsalder og efterlønsalder stiger med to år - i løbet af kun to år.
En alternativ model kunne bestå i en mere gradvis indfasning, f.eks. således at tilbagetrækningsaldeen kun stiger med halvt år pr. hele år.
Bo Lidegaard er ny chefredaktør på Politiken
