Danmark ene i støtte til europagt
EU: I hele EU møder forslaget om en EU-konkurrenceevnepagt hård modstand. Den danske regering står dermed noget alene i sin støtte til forslaget fra Frankrig og Tyskland.
Den tysk-franske ide om en EU-konkurrencepagt får en hård medfart fra de forskellige europæiske regeringer. Forslaget skal styrke den finanspolitiske del af eurozonens monetære samarbejde ved at samordne medlemsstaternes politik om løn, skat og pension.
Men mange EU-lande føler, de presses af Tyskland og Frankrig, og ønsker derfor ikke at støtte forslaget, sådan som det er fremlagt. Sammen med Spanien er den danske regering faktisk en undtagelse med sit engagement for europagten.
Kritik fra alle sider
EU-Kommissionen har ikke skudt foreslaget ned, men det står klart, at de forestiller sig en helt anden struktur for krisehåndtering end den foreslået af Berlin og Paris. Og næsten alle medlemslandene kritiserer forslaget om en finanspolitisk overbygning.
I Storbritannien har David Cameron skudt forslaget ned og ønsker ikke, landet skal medvirke til mere EU-integration. I Belgien har landets fungerende premierminister Yves Leterne advaret mod en fjernelse af inflationsregulerende indkomster. Den østrigske kansler Werner Faymann har afvist en europæisk samordning af tilbagetrækningsalderen med argumentet om, at han ikke vil fortælle sine landsmænd, at de skal blive længere på arbejdsmarkedet. Ellers reformvenlige Finland har udtrykt bekymring over udviklingen.
Selv den berygtede ungarske premierminister Viktor Orbán, der med sit forsvar af medielovene i Ungarn, ikke har modtaget meget støtte i EU, mens landet har haft EU-formandskabet, fik sidste tirsdag ifølge tyske Der Spiegel stor opbakning ved et EPP-arrangement (konservative-kristne gruppe i Parlamentet), da han advarede om europagten.
Lammelse eller diktat
Samlet melder sig to former for kritik fra medlemsstaterne. Den ene går på, hvordan forløbet er håndteret - at Frankrig og Tyskland er begyndt et sololøb uden om EU's normale beslutningsprocedure. For mindre end et år siden lød overskrifterne i den europæiske presse, at EU-samarbejdet var i en historisk stor krise og lammet af, at Tyskland og Frankrig var uenige om den store redningspakke til bl.a. Grækenland.
Og når Nicolas Sarkozy og Angela Merkel er enige, omhandler overskrifterne protester om deres diktat - Det må ligefrem forventes, hedder det i britiske The Economist.
Den anden er en kritik af indholdet, hvor lande har særlige ordninger, som de ikke ønsker at lave om på. Dette ses over hele Europa og blandt andet hos Irland og Cypern, der har tradition for meget lave selskabsskatter, og derfor afviser ideen om fælles standarder - hvilket vil være lig med højere selskabsskatter i de to lande.
Dansk splittelse
Den danske regering støtter europagten, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i landets interesse. De seneste 14 dage er der tilmed blevet åbnet op for debatten om en euroafstemning på baggrund af europagten.
Debatten har dog ikke vakt begejstring hos Socialdemokraterne, som ellers traditionelt har været meget eurobegejstrede. Ifølge telegrambureauet Ritzau har partiets statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt anklaget regeringen for at bruge EU som argument for at gennemføre en bestemt økonomisk politik. Hun opfordrer i stedet statsministeren til at lægge mere afstand til det tysk-franske forslag, som hun frygter vil få for meget magt i Europa, hvis europagten bliver vedtaget.
11. marts mødes de 17 eurolande i et forsøg på at blive enige om retningslinjerne for europagten.
Er Radikales hjemmeside klar til valg?
Mads Brügger: Kommissionen modarbejder EU-journalistik
