Regioner ønsker hårdere prioritering af medicin
MEDICIN: Danske Regioner foreslår, at der oprettes en national institution, som skal sikre flere klare prioriteringer i brugen af medicin i sundhedsvæsnet. Politikerne er langtfra enige.
Nej tak. Sådan skal det stadig oftere lyde, når medicinalindustrien byder sig til med nye dyre medicinpræparater til sundhedsvæsnet.
Det er essensen i et af afsnittene i Danske Regioners seneste udspil om brugen af medicin i sundhedsvæsnet.
"Der er ingen tvivl om, at vi må tale mere åbent om prioritering i fremtiden. Vi har ikke råd til det hele, og derfor lægger vi op til, at der fra politisk side bør fastlægges nogle rammer for, hvordan prioriteringen kan foregå, så vi får mest mulig kvalitet og mest mulig sundhed for pengene," siger regionsformand Bent Hansen (S) om udspillet.
De seneste år har regionerne og staten med en stribe tiltag forsøgt at sikre, at man i Danmark får stadig mere sundhed for pengene.
Regioner: Der skal mere til
Det er blandt andet sket igennem Rådet for Anvendelse af Sygehusmedicin, Lægemiddelstyrelsens tilskudrevision, oprettelsen af Institut for Rationel farmakoterapi (IRF) samt en stribe andre tiltag.
"Men det er ikke nok, der skal gøres mere i form af tværgående og bevidst prioritering," hedder det i Danske Regioners oplæg, hvor der også står:
"Der skal besluttes overordnede politiske rammer for prioritering på lægemiddelområdet. Rammerne skal fastlægge, hvad og hvordan der skal prioriteres, og når de overordnede politiske rammer er endeligt besluttet, skal der etableres en organisation, der kan udarbejde det egentlige beslutningsgrundlag for den konkrete prioritering."
Regioner: Se mod England
Danske Regioner nævner selv i oplægget, at man kan lade sig inspirere af britiske erfaringer med et prioriteringsorgan, NICE. Her har det vakt opsigt, at man har sat maks.-beløb for, hvor meget det må koste at forlænge en patients liv med medicin.
I udspillet slås det fast, at prioriteringen vil kunne mærkes for patienterne.
"Øget fokus på prioritering vil betyde, at nogle medicinske behandlinger fravælges af sundhedsøkonomiske årsager - selvom de har en effekt for patienterne," står der i udspillet.
SF's sundhedsordfører Jonas Dahl roser Danske Regioner for at sætte fokus på udgifterne til medicin.
"Det er behov for en prioritering af de midler, der bruges på medicin. Det er vi åbne over for, så længe den prioritering sker med udgangspunkt i en sundhedsfaglig vurdering," siger Jonas Dahl.
Han er enig med Danske Regioner i, at politikerne på Christiansborg skal bidrage med lovgivning, der gør en hårdere prioritering mulig. Og han er derfor positiv overfor forslaget om at oprette en organisation, der skal lave beslutningsgrundlaget for prioriteringerne.
"Vi må også landspolitisk tage ansvar," siger Jonas Dahl.
S er skeptisk
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, er mere kritisk over for regionernes oplæg. Hun er helt med på, at der i endnu højere grad end nu skal laves sundhedsøkonomiske beregninger, når man skal vælge medicinpræparater.
"Men jeg får lidt den fornemmelse, at regionerne vil have, at vi skal diskutere, hvornår man skal give den sidste pille til en døende. Og jeg synes, det er meget uklart, hvad den organisation, de foreslår oprettet, skal gøre," siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun erklærer sig enig i, at der er behov for, at der sker en skarpere prioritering.
"Men det skal ikke ske, ved at vi i Danmark fortsætter den kedelige tendens med, at vi er langsomme til at introducere nye behandlingsformer og medicin. Hvis vi altid først skal have en eller flere ekspertgrupper til at evaluere udenlandske erfaringer, så vil danskerne også i fremtiden få gavn af ny medicin med urimelig forsinkelse," siger Sophie Hæstorp Andersen.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører erklærer sig kort og godt imod, at der oprettes et nationalt organ, der skal sætte prioriteringen af lægemidlerne i system.
"Vi skal have mest mulig sundhed for pengene. Men vi er imod, at man begynder at sætte beløbsgrænser for, hvor meget en behandling må koste, sådan som man har set andre steder. Vi vil gerne prioritere. Men eksempelvis skal det altid være muligt for en patient at få et dyrere præparat, hvis vedkommende ikke kan tåle de billigere," siger Liselott Blixt.
Positive læger
Hos Lægeforeningen er man i udgangspunktet positiv over for udspillet. Det er en god ide, at politikerne fastsætter nogle rammer for prioriteringen, mener Yves Sales, der er næstformand i Lægeforeningen.
"Det er en debat, som vi meget gerne tager. Det afgørende for os er, at det skal være en gruppe anerkendte faglige eksperter, som forholder sig til de konkrete lægemidler," siger Yves Sales. Han noterer sig, at forslaget er i overensstemmelse med Lægeforeningens generelle ønske om nationale kliniske retningslinjer.
Han understreger dog, at prioriteringsarbejdet skal indeholde muligheder for at tage individuelle hensyn til patienter med særlige behov.
Lægeforeningen er desuden meget positiv overfor, at regionerne foreslår, at der bruges flere ressourcer på at foretage sundhedsøkonomiske vurderinger af lægemidler.
"Det kunne i nogle tilfælde vise sig, at nogle af de lægemidler, der er dyre i indløb, er billigst i længden. Det kan være, fordi den dyrere medicin gør folk hurtigere raske, eller den sikrer, at patienterne bliver så raske, at de kan klare sig selv," siger Yves Sales.
Lægemiddelindustriforeningen er derimod stærkt kritisk over for forslaget. Læs Lifs reaktion i dagens debatindlæg (se linkboks).
Folk får ikke adgang til regeringens nye natur
