Forsvarsministerens tale ved flagdagen

Det talte ord gælder

Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende.

Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind tak for jeres enorme indsats. I har været udsendt til lande i både Afrika, Europa og Asien. Som danske soldater, hjemmeværnsfolk, politifolk, beredskabsfolk, sygeplejersker, læger, ansatte i udenrigsministeriet eller fra andre myndigheder, har I hver eneste dag gjort jeres yderste i verdens konfliktzoner.

Denne Flagdag er jeres dag. Det er i dag, at vi hylder jer for jeres bedrifter. Men det er også i dag, at vi siger tak til jer pårørende for opbakningen til jeres kære - uden jer havde Danmarks nuværende internationale engagement ikke været muligt.

Uden jer havde Danmark ikke kunne vise international ansvarlighed på
så fornem vis. Hver eneste af jer veteraner har en personlig historie. Fælles for jer alle er, at I påtog jer en opgave på vegne af Danmark. En opgave, som Folketinget i bygningen bag jer besluttede, at vi som nation og folk skulle løse.

I valgte at rejse ud til en virkelighed, som vi herhjemme i Danmark har svært ved at forestille os. I har taget svære beslutninger, der i nogle tilfælde har betydet forskel mellem liv og død. Og I har længtes efter familie og venner. Og jeres familier og venner har længtes efter jer.

Jeres arbejde gør, at vi i Danmark kan bryste os af, at vi danskere også bidrager til at opretholde international fred og sikkerhed.

I 1916 skrev Jeppe Aakjær om Danmark: 'du puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge'. Det var nok gældende dengang, og det er tankevækkende, hvor anderledes situationen er i dag.

Selv om vi - bedømt ud fra geografien - kun er et lille land, så gør vores aktive indsats en forskel på verdensscenen. En indsats som skaber indflydelse, resultater og respekt.

Det er svært, at åbne en avis uden at blive konfronteret med, at grundlæggende menneskerettigheder systematisk trædes under fode: Kvinder undertrykkes - alene fordi de er kvinder. Politisk aktive oplever overgreb og vold, fordi de ønsker at ytre kritik af det siddende styre. Anderledes troende angribes alene på grund af deres tro.

Mennesker fratages helt basale muligheder for et anstændigt liv på grund af andres kampe om magt. Vi kan ikke løse alle problemer. Men der er ingen tvivl om, at vi - samtidig med at vi kæmper for Danmarks sikkerhed - gør en forskel. Når jeg har besøgt jer i operationsområderne har jeg med egne øjne set den positive udvikling, I har været med til at skabe.

Tag Afghanistan. Her ses det, at indsatsen nytter: Titusinder har fået adgang til rent vand. Hundredetusinder har fået adgang til lægehjælp. Og i dag er der mange millioner flere afghanske skolebørn end under Talebans styre. Vi er i landet, fordi den afghanske regering og FN har bedt os om det. Vi har længe gået foran afghanerne og vist dem vejen. Nu er de ved at være klar til at gå side om side med os - og snart vil det være dem, som går forrest.

Vores foreløbige erfaringer viser, at jeres afghanske soldaterkollegaer - ligesom I - har viljen til at gøre en forskel. Også mange danske politifolk har været udsendt gennem årene og har været med til at gøre en forskel.

Danske politifolk er efterspurgte, hvilket kan ses som et udtryk for, at vores danske politifolk yder en god indsats. Danske politifolk er også i Afghanistan, både i Kabul og i Helmand provinsen, hvor de foreløbige tilbagemeldinger allerede er positive med hensyn til at opbygge en effektiv civil afghansk politistyrke. Jeg så gerne, at endnu flere danske politifolk deltager i international mission.

I Sydlibanon er vores udsendte med til at håndhæve FNs mandat. De yder en vigtig transport- og logistikstøtte til FNs fredsstyrke. Våbenhvilen mellem Libanon og Israel er vigtig at vedligeholde, og sidste måneds skudepisode ved grænsen viste, at freden ikke er en selvfølge.

I farvandet ved Afrikas Horn er Danmarks bidrag til NATOs antipiraterioperationer til søs så væsentlig, at vi aktuelt har fået kommandoen i operationen. Som søfartsnation og international handelspartner er vi også hér med til at gøre en forskel ved at forbedre sikkerheden for den civile skibstrafik.

Gang på gang får vi henvendelser fra NATO om at udsende F16 fly til forskellige opgaver. Danmark har blandt andet udført Air Policing over Baltikum og senest over Island. Det er en vigtig del af NATO's solidaritet, at vi hjælper hinanden også på overvågningsområdet, og der indgår vores dygtige F16'ere på forbilledlig vis.

For få uger siden besøgte jeg NATO-missionen i Kosovo. Her er sikkerhedssituationen på vej til at blive så god, at vi kan omlægge vores tilstedeværelse markant. Tænk, at vi i 1999 indsatte kampfly her. Kosovo er et glimrende eksempel på, at den danske indsats over et årti i den grad har gjort en forskel.

Forsvaret har igennem årene også haft en lang række enkeltmandsudsendelser. Med Dannebrog på skulderen har vi hjulpet til i verdens brændpunkter og stillet vores viden, ekspertise og arbejdskraft til rådighed.

De fleste af jer veteraner er kommet hjem fra jeres udsendelser med enestående oplevelser og erfaringer i bagagen. Oplevelser og historier, som
holder livet ud.

For et fåtal stopper kampen desværre ikke ved hjemkomsten. Det kan være fysisk sårede, for hvem den hårdeste kamp er at blive i stand til at gå igen. For andre er udfordringen at bearbejde svære oplevelser og igen finde mening og rytme i et hverdagsliv i Danmark. De kampe er uendeligt svære. De kræver opbakning; fra familien, fra venner og fra samfundet.

I skal vide, at det danske samfund vil leve op til sit ansvar. Folketinget, regeringen, regioner, kommuner og de frivillige organisationer har fokus på, at I bliver mødt med værdighed og anerkendelse, og at de, der har behov, får den bedst mulige støtte. Det er i bund og grund det, som veteranpolitik handler om.

Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at takke de mange frivillige organisationer, hvor af mange er til stede her i dag, for den vigtige indsats i den forbindelse. Men det er ikke alle kollegaer, som har muligheden for at være her i dag.

Flere er faldet i tjenesten. Familier har sagt farvel til deres kære og må leve med en livslang sorg over deres tab. I pårørende har vores dybeste medfølelse. Jeg vil derfor gerne bede jer om, at vi holder et minuts stilhed for vores faldne.

Æret være deres minde...

Tak!